Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

proceslogik fremgår flere steder i det empiriske materiale hvilket understøtter en
udviklingstendens
Eks. på proceslogikken udfra GT kategoriseringskataloget ses hos Pt. C., hvor
patientens udviklingsproces beskrives ift. hans tilknytningsforhold til gruppen
(indeholdt i kategori IVa). Her ses, at C bevæger sig fra global angst for
gruppen i begyndelsen til at have svært ved at forlade gruppen til slut i
forløbet. Bl.a. via dannelse af en ”kernemetafor” undervejs og sandsynligvis
ved hjælp af øget bevidsthed om/og konfigurering af væsentlige elementer i
Cs aggressionsforvaltning (kat. IVb). Det kan derfor siges, at der er en
sammenhæng mellem Cs udvikling i gruppen, og Cs bearbejdning af
aggressive impulser, samt evnen til at fremstille sig selv i en metaforiske
sammenhæng.
De narrative sekvenser sætter patienternes metaforer i en kontekst, så patienten kan
forstås i en større sammenhæng og herved kan objektrelationsmønstre nemmere
stadfæstes.
F.eks. kan billeder som udtrykker en kerneproblematik (kat. VI) ses en større
narrativ sammenhæng. (s.290ff), og denne sammenhæng giver i visse tilfælde
indsigt i patientens historie
(kat. VII). Dette er en væsentlig faktor ift. patientens oplevelse af samling på selvet.
Ofte optræder skizofrene patienter nemlig ”historieløse”/”historiefragmenterede” i
større eller mindre grad. De har ofte svært ved at huske/genskabe begivenheder i
sammenhæng fra tidligere i deres liv.
Af det empiriske materiale fremgår det, at de forskellige kategorier ofte er relateret
til hinanden. Som eksempel på en narrativ sammenhæng fremstiller Pt. C i
begyndelsen af terapien forældreforholdet idylliseret, men dette forhold beskrives
efterhånden mere kritisk og nuanceret i løbet af terapien.
Operationelle niveauer ift. udviklingspsykologisk teori
I flere sessioner ses at patienten er aktiv på flere forskellige psykologiske niveauer,
hvilket jeg har illustreret i nedenstående model.
352