Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

håndtere ubehagelige impulser som truer med at skade eller ødelægge selvet. En
billedmæssig konfiguration af en forsvarsmanøvre (som kan være både ubevidst og
bevidst) vil derfor indeholde elementer af (indre) handling eller (indre) konkrete
beskyttelsesforanstaltninger for at undgå overvældende impulser i at tage
kontrollen. 87 .
Der findes forskellige typer af ”beskyttelsesbilleder” og ”hjælpebilleder”. At
patienten er i stand til at skabe et momentant ”sikkert rum” eller et ”helle” i sig
selv, hvor truende impulser eller objekter ikke umiddelbart kan trænge ind, kan
opfattes som en projektiv fornægtelse, men også som en nødvendig forudsætning
for udvikling.
”Hjælpebilleder” behøver dog ikke altid en ”udefra kommende fjende” for at
figureres, men kan træde frem som indre rum eller indre kræfter der styrker selvet
eller selvfornemmelsen (Stern s. 86). Det kan være ”identifikationsbilleder” – ”et
mig/mit rum” som patienten fornemmer som sit ”hjem” (en kerneselvoplevelse). At
sådanne fænomener kaldes forsvarsmanøvrer, synes jeg ikke forekommer helt
dækkende, og de må derfor forstås som ”vitaliserende effekter” indtil videre.
Udfra Sterns teori om selvets udvikling (s.86) tænker jeg først og fremmest på
kropsselvet, kerneselvet og det subjektive selv, men jeg vil samtidig anføre, at jeg er
blevet overrasket over at flere patienter har reflekteret så ofte over sig selv, hvilket
er en kognitiv kapacitet som tilhører et højere udviklingsstadium. - Dette kan enten
skyldes et intellektualiserende forsvar, eller – hvad jeg snarere tror er tilfældet - at
patienterne fluktuerer mellem forskellige udviklingsstadier, og at der løbende
foregår en integration mellem de forskellige stadier. Eller, hvilket jeg tror et
tilfældet at der slet ikke er tale om stadier men om udviklingslinier som foregår og
udvikles livet igennem. Det betyder at f.eks. Pt. As tema om maskulinitet udtrykt
gennem ønskeforestillinger, kan have rødder når som helst i As udviklingshistorie,
men på basis af samtale med A om temaet kan forskellige muligheder undersøges.
Herunder aldre som generelt i drenge/mande tilværelsen ses at
indeholde de ingredienser As fantasier er udtryk for. Et tema som blev afbildet og
tematiseret i Ps historie var en hæmning af selvudfoldelse i barndommen. Ofte ses,
87 (Den ubevidste del kan selvfølgelig ikke altid håndteres som f.eks. i mareridt situationer – hvilket
netop viser hvor forsvarsløse/sårbare positioner vi alle kan komme i.)
347