Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

2.sats
Trappe ned i have
undersøge haven.
22.
Beethoven 5.
Klaverkoncert,
2.sats
Trappe ned i have
undersøge haven.
23.
Anjaligruppen #3
ikke så meget - springer mere ud i
det.”
Bedsteforældrenes kolonihave. Møder
kat som han opdrager ligesom en
hund. Det lykkedes. Ved det kun er en
fantasi. Plukker blommer. Lægger sig
i en hængekøje. C. fra gruppen er
tilstede - let påklædt.
(efter: smiler - uddyber ikke
oplevelsen)
(før: Virker mut. Stille dag - fortæller
om personaleelev, som han kender fra
afd. på RH. Hun måtte Cælpe ham
meget. Ydmygende. Har ikke kunnet
tale med hende, men har været meget
påvirket af mødet. Vil prøve at få talt
med hende. Håber at få noget positivt
ud af det.)
Skiftede hele tiden mellem at være i
bedsteforældrenes kolonihave, hvor
han var tryg, legede med katten, og
billeder fra sin egen grav med sne og
blade. Uhyggeligt.
(efter: Det var to modsætninger.
Skræmmer ham. Træt af det hele,
opgivende. Havde håbet på noget godt.
Virker vred glimtvis. Var mere tilstede.)
(har det dårligt - kigger ned. Frygteligt
i går. ”Det var tæt på”. Blev holdt
at undre sig over, hvorfor det sker, at han opdrager
katten som en hund. Billedet er en interessant
metafor som måske fortæller noget om Cs
sublimeringsevne. (At tæmme det vilde,
instinktprægede)
C fortæller også at han føler sig mere spontan og
derved handlende. (I b)
Forholdet til det andet køn skal ses i relation til den
angst han tidligere har givet udtryk for i anamnesen.
C udfordres af mødet med sygeplejerske, han har
mødt i anden sammenhæng, og vover at tale med igen
selvom sidste møde havde været svært og ydmygende
for ham. Er indstillet på at prøve at tage kontakt med
hende. (IV a)
I Oplevelsen skifter C mellem at være tryg og angst,
hvilket billederne tydeligt illustrerer og C også selv
reflektere på. Oplevelsen af det forestillede gravsted er
en genoplevelse af session nr. 17.
Billeder rummer mulighed for bearbejdning idet Cs
kerneproblematik præsenteres i ny udformning: en
adskillelse mellem det trygge (gode) og døden ( det
aggressive det onde). Det virksomme element er at
de to adskilte sider har emotionelt relaterede billeder
som gør dialogen om problemet mere håndterbart.
Det trygge element bedsteforældrenes have ses også i
sess. 7, 13 og 21.
Udsagn til sidst viser sammenhæng mellem den
glimtvise vrede og fornemmelsen af at være mere
nærværende end tidligere, hvilket jeg har
kategoriseret som oplevelse af samling af selvet
(I c).
Cs udsagn før lytningen er informative, og viser noget
om hans skrøbelige fundering.
I c
IV a
VI
211