Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

optræder i symbolsk form under musiklytningen, og ses som en forudsætning og støtte
for patientens evne til at kunne bearbejde konflikter. Det at forsvarsmanøvrerne
manifesteres i symbolsk form, og ikke direkte/ konkret, giver patienten en større
afstand til vanskelige impulser, hvilket øger muligheden for problemløsning. I denne
sammenhæng fungerer terapeuten som en støttende faktor, f.eks. ved særlig
opmærksomhed på musikvalg, og ved at foreslå patienten at finde et sikkert symbolsk
”helle” ved oplevelse af overvældende angst under terapien. På denne måde kan både
musikken og terapeuten hjælpe patienten med at opbygge bedre forsvarsmanøvrer.
Goldberg fandt, at den mest effektive musik i denne setting var musik som fremkaldte
en emotionel understøttende base og skriver at:
Supportive and structured music, along with the shorter music phase and active
(sometimes directive) guiding enabled the patients to use the music as a transitional
object, to keep their anxiety at a more manageable level. Under these circumstances, over
the course of GIM therapy, patient’s ego strength improved, which is the first goal with
such fragile people.
Ovenstående indikerer en sammenhæng mellem musikken som overgangsobjekt og
patienternes evne til at danne relevante forsvarsmanøvrer. I mange tilfælde bevirker
forsvarsmanøvrer en energitilførsel til selvet, eller manøvren fungerer som en
beskyttelse af selvet, som muliggør en begyndende differentiering, altså en
overgangsobjektkonfiguration. F.eks. kan en relevant forsvarsmanøvre være, at
patienten identificerer sig med en hjælpefigur (eller får hjælp en af sådan) i
billeddannelsen under musiklytningen – en sådan figuration kan netop både ses som
en forsvarsmanøvre og et overgangsobjekt. 9
I GIM gruppeterapi, som Goldberg også praktiserede med psykiatriske patienter,
mødtes gruppen, der bestod af 4-8 patienter en gang ugentligt i fem uger. Gruppen var
heterogent sammensat af patienter med både psykotisk og ikke psykotisk problematik.
Majoriteten af patienterne havde en psykotisk diagnose, men de mest iøjefaldende
symptomer såsom hallucinationer, manisk adfærd og agitation var under kontrol.
Goldberg anførte, at selvom overvældende input i en GIM setting kunne sende
patienterne tilbage i en psykotisk tilstand, var der mange grunde til at bruge GIM i
modificeret udgave med denne patientgruppe. Goldberg nævner bl.a., at processen
9 Begreberne forsvarsmanøvrer og overgangsobjekter vil blive omtalt igen senere i
afhandlingen i forbindelse med min analyse af patienternes oplevelser under
musiklytningen.
47