Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

sociale omstændigheder, som de har svært ved at håndtere. Denne hypotese er dog
endnu ikke tilstrækkeligt belyst i forskningsmæssig sammenhæng.
Mens der i den industrialiserede del af verden er nogenlunde samme kurve for bedring
af skizofrenes tilstand og sygdomsforløb, er et interessant fund, at skizofrene i
udviklingslandene har et langt gunstigere sygdomsforløb end skizofrene i vor del af
verden. Umiddelbart kan der ikke ses anden forklaring end kulturelle forskelle, men
forholdene er desværre ikke endnu blevet beskrevet og undersøgt nærmere. (Gerlach,
1997)
Efter min opfattelse er det mest sandsynligt, at skizofreni opstår og udvikles i en
cirkulær proces, hvor arvelige prædispositioner aktiveres af uheldige
kommunikationsformer mellem moderfiguren og barnet. En proces som kan begynde
helt fra barnets forstertilstand. Efterhånden som uhensigtsmæssige
kommunikationsmønstre indarbejdes vil disse yderligere stresse barnets
prædisponerede mangelfulde konstitution og dermed øge risikoen for et psykotisk
sammenbrud i løbet af barnets opvækst eller senere i livet.
Diagnostik af skizofreni
Tidligere var skizofreni en frygtet og ondartet sygdom, som ofte medførte livslang
indlæggelse eller tilknytning til et psykiatrisk hospital. For 40 - 50 år siden (før
neuroleptika medicinens indførelse) tilbragte således 2/3 af patienterne det meste af
deres liv på institution, i dag er det kun 1 ud af 2o. Dette er en mærkbar positiv
udvikling, men skizofreni er alligevel stadig en af de alvorligste sindssygdomme vi
kender. De mest fremtrædende grundsymptomer er autisme, følelses- og
tankeforstyrrelser, hvilke ofte medfører angst, depression og energiløshed. Udover
grundsymptomerne ses egentlige produktive psykotiske symptomer som f.eks.
vrangforestillinger, hallucinationer og katatone tilstande. Sygdommens forløb kan
opdeles i 4 faser:
(1) den præmorbide fase som udgør perioden fra fødsel til det tidspunkt, hvor
forvarsler på psykosen sætter ind, herefter følger
(2) prodromalfasen dvs. perioden mellem forvarsler (f. eks. indadvendthed,
koncentrations og søvnbesvær) indtil en egentlig psykose bryder ud,
(3) selve sygdomsfasen, og endelig
(4) det efterfølgende langtidsforløb med eller uden psykotiske faser. (Gerlach et
22