Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

evt. forbundet med
et sted i naturen.
15.
Keith Jarret:
Vienna Koncert
(udsnit)
Gå op ad trappe i
hus. Ind i værelse.
Maleri på væggen,
Hvad forestiller
det? Stol ved
vinduet.
Oplever ængstelse for at dele med
andre.)
Musikken siger ham ikke noget.
Tænker på at han nok er nødt til at
være noget mere åben for at få hjælp.
Vil stadig ikke sige noget konkret.
Bange for , om vi kan hjælpe hvis han
åbner sig. Håber alligevel at det
hjælper at vende problemerne, så de
kan “sparkes helt væk”.
(før: Det går helt ad helvede til. Føler
at specielt nye mennesker vil ham det
fysisk ondt, og hvad mon, de tror om
ham. Har fået lidt mere tillid til
gruppen, men er stadig bange for at
sige, hvad der dybest set rører ham.
Enten er jeg meget lille eller også er
trappen meget stor. Ser et enkelt trin
som en hel murstensmur. Det var
irriterende. Prøver at komme
igennem. Tager en hakke og hakker
løs. Det er tilfredsstillende. Giver tro
og håb at kunne handle.
(efter: oplivet - gør ham godt at få
formuleret sine problemer og få
oplevelsen. Vigtigt ikke kun at være
afhængig af andre - at han kan handle
selv.)
metaforen “at problemerne skal sparkes væk” hvilket
siger noget om hans strategi for at få det bedre.
Udsagn med relation til kerneproblem:
åben/lukkethed overfor andre - angst for andres
reaktion på ham.
Sessionen ender positivt – C tror trods alt på
forandring hvilket stadfæstes i næste session.
Før lytningen giver informerer C om sin angst for
andre mennesker på en lidt mere uddybende måde
end tidligere. Han føler at specielt nye mennesker gør
ham fysisk ondt, hvilket får mig til at tænke på de
fysiske smerter han tidligere har talt om. Han siger
også, at han er bange for at sige, hvad der dybest set
rører ham. Kunne det være aggressive elementer, en
angst for at han kunne gøre andre ondt? - arkaisk
materiale som han får bearbejdet, transformeret
(“vendt”) under den efterfølgende lytning.
Et evt. regressivt element ved Cs størrelse ift.
trappen. Det kunne tyde på at C er oppe imod store
udfordringer i forhold til, hvad han måske kan magte.
Det centrale i billedet er troen på at handling kan
skabe positiv forandring. Dette skaber mulighed for
dialog om dette synspunkt. Det aggressive element
relaterer jeg til kategorien om
aggressionsforvaltning. (IVa)
C er oplivet efter lytningen, hvilket jeg har valgt at
kategorisere som et udtryk for håb og integration.
Kontakten med det aggressive element ses som i
session 5, hvor C stikken armen gennem muren og
bliver bidt i hånden.
207
I b
III a
IV a, b