Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

”Objektivitet” erstattes af ”kontrolleret subjektivitet”, og Tüpker anfører at ..the
therapist/reseacher has to develop insight into his or her own personal expectations,
needs and motives, - hvilket sker gennem egenterapi og supervision. Som andet
eksempel erstattes ”gentagelighed” (replicability) med ”rekonstruerbarhed”
(comprehensibility), hvilket betyder, at en anden forsker har mulighed for:
…recapitulating the interpretation of the therapeutic proces by investegation in the
detailed transcript. Dette forudsætter, at forskeren fremlægger sit materiale og sine
overvejelser tilstrækkeligt gennemsigtigt, så de rå data og forskernes behandling af
begreber og tolkninger udfra disse data fremtræder tydelige og overskuelige for
læseren/den anden forsker.
Når vi i forskningsteamet bag undersøgelsen valgte at have en uvildig psykiater til
at foretage test og interviewdelen af undersøgelsen, er det i erkendelse af, at
relationen mellem tester/interviewer og patienten har betydning. Hvis f.eks. jeg
eller min co-terapeut havde foretaget disse tests, ville vores tætte terapeutiske
relation til patienten formodentlig i langt højere grad have uhensigtsmæssig
indflydelse på testresultatet. 17
Målet med spørgeskemaet og det semistrukturerede interview, som jeg vil uddybe
under afsnit om den specifikke forskningsmetode, er at få en forståelse af, hvad der
er væsentligt for patienten i terapien. Det, at fokusere på patientens syn på
terapien, betyder en vægtning af, at patienten (i så vid udstrækning som muligt)
selv kan være ”måleinstrument” for sin egen udvikling, og inddrages som habil
vurderings faktor. Dette indebærer en formodning om at patienten, trods sin
alvorlige sygdom, er i stand til at mærke sig selv og at fornemme
betydningsaspekter i sin situation. Eksempelvis bedring i sin tilstand, samt
påpegning af menings- og forståelsesforhold, som hører hjemme i det
kvalitative/subjektive forskningsområde. En sådan forståelse af patienten sker via
en kommunikationsproces udfra et erfaringshermeneutisk synspunkt. Et synspunkt
jeg vender tilbage til i afsnit om hermeneutik. Om patientforståelse udfra denne
synsvinkel skriver Nerheim (1995 s. 275), at med udgangspunkt i for-forståelsen -
den forståelse medlemmer af det kliniske kollektiv møder patienten med (i vores
17 F.eks. ved interview hvis en stærk positiv overføring til terapeuten medfører, at
patienten har svært ved at udtrykke negative aspekter ved terapiforløbet.
65