Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Musikanalyse ift. musikoplevelsen
Jeg har fravalgt at analysere de musikstykker, jeg har brugt i afhandlingen på
traditionel musikvidenskabelig måde, idet mit udgangspunkt og fokus er
patienternes oplevelse af musikstykkerne. Sådan som mit projekt er bygget op, er
det er ikke muligt i forskningsøjemed at angive specifikke musikalske virkemidlers
indflydelse på patienterne, udover de direkte referencer patienterne selv angiver.
F.eks. er det ikke muligt at afgøre, i hvor høj grad interventionen i
musiklytningsdelen skyldes guidningen eller musikken. Hvis man i forsknings-
øjemed skulle angive hvilken effekt musikken specifikt havde på patienterne, ville
det fordre andre data og anden dataindsamling, F.eks. data, hvor patientens
oplevelser, guidens interventioner og musikken blev optaget synkront via
videooptagelser. Dette ville være et spændende projekt som ny forskning, hvilket
jeg vil vende tilbage til i sidste kapitel, men det ligger udenfor dette projekts
rammer. Jeg vil dog gerne anføre et par eksempler på omtale af musikken, og
belyse det forhold, at musikken af lytteren i GIM terapiforløb ofte opleves
anderledes end det er tænkt fra komponistens side.
Et af de musikstykker jeg anvendte mest, og som patienterne udelukkende refererer
positivt til er Pachelbels kanon i D dur. Eksempelvis udtaler P (sess. 7) at “han
nyder musikken, den er dejlig og regelmæssig”. Lisa Summer sammenligner i
artiklen: Therapeutic Musical Space (1995) denne musik med moderen, som holder
barnet ved sit bryst. Hun skriver:
Musically the Pachelbel Canon in D is the quintessential symbiotic mother, keeping
the child at her breast. Caressing waves of consonant accompaniment are added
throughout the piece, assuring the child that all will remain the same. There is no
place to go, no reason to leave the mother’s arms. This peace serves as a nurturing,
supportive lullaby. For the client, there is no tension or expectation to act.
Summer underbygger sin metaforiske beskrivelse udfra stykkets strukturelle
opbygning. Stykket, som egentlig er en passacaglia (et dansestykke fra baroktiden i
en rolig tredelt takt) og ikke en kanon i traditionel forstand, har kun fem akkorder,
som repeteres i samme rækkefølge stykket igennem.
Et tema i otte takter med variationer over akkord/trin følger: (I,V,vi,iii,IV,I,IV,V),
som vedholdende gentages. Summer skriver at
299