Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

(indre) overgangsobjekter i Winnicott´sk forstand hvor patienten ”leger” med sine indre
kræfter.
I denne forbindelse angiver Bruun (1994) i forbindelse med eventyrterapi, at der i
eventyret er figurer der fungerer som overgangsobjekter, og at det kan ske, at
eventyret i sin helhed får karakter af overgangsobjekt for patienten.
I nærværende studie ses at et givent musikstykke påvirker patientens fantasi på en
måde så denne, i kreativt samarbejde med musikken, danner en eventyrlignende
historie. Dannelsen af en sådan historie kan både indeholde prototypiske elementer
fra eventyrverdenen og idiosynkratiske elementer som i højere grad afspejler
patientens særegenhed. Dette ses i det empiriske materiale hos pt. A ( s.143). (Se
også model 5).
”Hjælpebilleder” kan også forstås som et tvillinge-fænomen, eller et idealiseret
selvobjekt, jvf. Sand/Levin (1992), udfra Kohuts teori om en fortløbende
narcissistisk udvikling livet igennem, som bl.a. er baseret på en stadig udvikling af
kreative elementer i psyken (s. 282). Kohuts teorier om selvobjekter,
(spejlingsobjektet, tvillingeobjekt og det idealiserede objekt ) passer i det hele taget
godt til mine empiriske fund, og kan som forklaringsmodel understøtte
udviklingstendenserne hos patienterne. 86 Patienterne søger via idealiserede
ønskefortællinger at tilfredsstille basale behov og realisere sig selv. Pt. Cs høvding
er en eftertragtelsesværdig rolle model, som har egenskaber pt. C stræber imod at
får selv. (se også pt. A ønskeforestilling om at være ”maskinmesteren der sejler på
de syv have”. Når patienten, med hjælp fra musikken (som i sig selv kan være et
selvobjekt), konfigurerer selvobjekter eller selv del-objekter inde i sig selv, i form af
”ønskefortællinger” udgør disse konfigurationer en væsentlig komponent i
patientens indre restituering, som led i samling af selvet. Som Stolorow (Stolorow i
Sand & Levin 1986) pointerer er selvets udvikling relateret til integration af nye og
konfliktfyldte affektive oplevelser: Slotorow foreslår, at et objekt som opleves
subjektivt får en selvobjekt-funktion som ”pertains fundamentally to the affective
dimension of self-experience”. Når et individs psykiske integration er truet, bliver
sammenhængen og kontinuiteten i selvoplevelsen forringet, hvilket resulterer i en
fragmenteret selvoplevelse. Stolorow anfører at fragmenteringen ofte er en
86 Udfra casen ”The tragic Man” beskrev Kohut oprindelig sin teori. Det var hans opfattelse at
patienten udfra sit kerneselv forsøgte at realisere ambitioner og idealer, og at graden hvormed dette
344