Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

4. Seeing self as seen by others,
5. Expressing self congruently, articulately, or assertively in the group,
6. Witnessing honesty, courage, openness, or expressions of emotionality in others,
7. Feeling responded to by others,
8. Feeling warmth and closeness generally in the group,
9. Ventilating emotions
Selvom denne undersøgelse, efter al sandsynlighed er foretaget med en gruppe af
væsentligt bedre fungerende patienter, idet svarene synes ret omfattende, er der
tydelige sammenfald mellem, hvad patienterne i denne undersøgelse fandt var
vigtige kurative aspekter i gruppen, og de aspekter som patienterne i min
undersøgelse fandt af væsentlig betydning i forhold til gruppen. Eksempelvis ses
sammenfald i aspekterne om sammenligning med de andre i gruppen, og
betydningen af gruppen som et sted, hvor man følte sig accepteret og følte sympati
for hinanden, mens spørgsmål om grænsesætning og tillid/mistillid måske synes at
være mere i fokus hos de skizofrene og skizotypiske patienter i min undersøgelse
Teori om udvikling i gruppeterapi
En anden måde at beskrive udvikling på i gruppeterapi er at faseinddele terapien.
Eckhoff (1996) beskriver forskellige modeller for faser i gruppemusikterapi med
psykiatriske patienter (ibid.s.18). Eckhoff nævner som eksempel Ken Bruscias
faseopdeling i Bruscias egen metode: Eksperimentel Improvisationsterapi (Bruscia, i
Eckhoff 1996), hvor han opererer med seks faser:
akklimatisering/gruppeetablering, selvudforskning, rolleudforskning,
konfliktbearbejdning, rolleintegration og selvstændighed. Selvom metoden er
møntet på improvisation kan den efter min opfattelse også anvendes i receptiv
musikterapi. Udfra min erfaring i klinisk sammenhæng med både receptiv
musikterapi og improvisation ses ofte en bevægelse fra en fase, hvor gruppen
etablerer sig selv og gruppekulturen dannes, hen imod en fase med øget
individualisering, som efterhånden omfatter konfliktbearbejdning med efterfølgende
ny-selv-forståelse og nyorientering.
Eckhoff skriver om faseinddelingen, at det er hendes erfaring i arbejdet med
skizofrene patienter med omfattende kognitive mangler, at de vil kunne bruge 2-3
år på de første to faser i Bruscias model. I min undersøgelse bringer flere patienter
aggressivt ladet konfliktmateriale op - eller måske rettere sagt bringes aggressivt
konfliktladet ubevidst stof op via billeddannelsen. Der synes således måske at være
309