Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Musikken har ofte flere funktioner i GIM. Den kan virke beskyttende og udfordrende. Den
kan være en sikker container, hvor klienten som base kan bevæge sig rundt i sit indre
univers. Den kan være katalysator for indre processer, f.eks. ved at bane vej for
fortrængte oplevelser. Noget i musikken minder én om tidligere oplevelser, som herefter
også ofte med musikkens hjælp kan bearbejdes. Den kan virke udfordrende, så f.eks. en
indre stress-situation eller ængstelse kan transformeres til en indre forandring, hvor den
bundne energi omsættes til ”a call for action”, eller den kan have en helende funktion,
ved at hjælpe jeget til at finde rum til at forstå/bære eller løse indre konfliktsituationer.
Eller, at man via musikkens formsprog i visse tilfælde danner kreative, ofte uventede,
løsningsmodeller, fordi musikken bevirker, at man ser problemstillinger fra nye
synsvinkler. Dette kan lade sig gøre når klienten ”kobler” sin egen indre historie på
musikkens narrative form og strukturelle udvikling. Med andre ord bruges musikken,
som en slags plastisk ”støbeske”, som klienten ”fylder ud” med sin historie. Desuden
bør tilføjes, at musikken er tilstede hele tiden, uanset hvordan den opleves, og danner
således en tidsmæssig og lydmæssig ramme om forløbet.
Nedenstående er model på musikkens rolle i GIM:
Terapeut/guide Klient/patient
Metafor
“Container”
Katalysator
Both guide and traveller become involved in the music therefore, a connection established
that allows intuitive interventions from the guide. Guiding is verbally supportive and nondirective.
(Bonny, 1994)
Som Bonny angiver, er terapeuten også påvirket af musikken, og dette kan være en
hjælp for terapeuten til at følge klienten i de primærprocesorienterede områder. Dette
42