Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

Baggrund, ændring og udvikling af forskningsdesign
Undersøgelsens første del er tests og interviews, som jeg har omtalt i sidste kapital.
GAF testen før og efter forløbet, samt interviews og spørgeskema er gennemført
som planlagt. Oprindeligt indeholdt designet også 3 psykologiske tests som blev
udført af kKlinisk Psykologisk afdeling på SHH, og en testopfølgning et år efter
terapien, men disse dele af projektet var det desværre ikke muligt at gennemføre
p.gr.a. manglende ressourcer.
Undersøgelsens anden del er en analyse af fire af patienternes oplevelser under
musiklytningen udfra terapeuternes ”field notater” efter hver session. Denne del af
undersøgelsen er fastholdt, men har gennemgået visse ændringer i
analyseperspektivet undervejs, som jeg vil skitsere i det følgende.
Allerede i mit første design af projektet, var det min plan, at der skulle indgå en
næranalyse af nogle af patienternes oplevelser under musiklytningen. En
delprocesanalyse i forhold til hele terapiprocessen, forstået udfra en overordnet
hermeneutisk epistemologi. Jeg valgte at fokusere på patienternes oplevelser under
musiklytningen for at opnå indsigt i denne proces, fordi jeg mener, det er meget
væsentligt at få information om denne del af terapien. Dette både for at beskrive de
kliniske oplevelser under musiklytning 37 , og for at kunne bedømme GIM metodens
relevans som musikterapimetode overfor den valgte patientkategori. Desuden var
hensigten at terapeut/patient forholdet, og forhold vedrørende gruppens betydning
i terapiforløbet, ville blive belyst i spørgeskemaundersøgelsen. Jeg har altså bevidst
valgt at underprioritere belysningen af selve overføringsforholdet, selvom jeg
naturligvis godt er klar over, at det spiller en stor klinisk rolle. 38
37 I sin afhandling The Roots of Music Therapy: Towards an Indigenous research
Paradigm (Aigen 1991) skriver Aigen, at han mener, der er behov for at finde et nyt
forskningsparadigme, som passer til at udtrykke oplevelsen af musikterapi. Han
foreslår i flg. Amir (1992) at..a productive direction for research would be to discover
the vocabulary clients and therapists use to report their clinical experiences (s. 440) and
new terms and categories based upon these categories. Selvom Aigen utvivlsomt taler
om aktiv musikterapi, mener jeg, at dette også gælder kliniske beskrivelser af GIM.
38 Det bør tilføjes at elementer i overføringsforholdet bliver aktualiseret og belyst i
case-materialet.
93