Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

indeholder bl.a. en case, hvor GIM anvendes i kombination med improvisation i et
terapiforløb på 2 _ år. Wärja angiver udfra hele projektmaterialet at:
Significant results appeared on several issues, including quality of life level, number of
hospitalisations, functional level and level of medication. (Wärja, M. (1996)
- altså et resultat som synes tilfredsstillende udfra de undersøgelsesmetoder Wärja
angiver i citatet.
GIMs placering indenfor anvendte musikterapimetoder i psykiatrien
Ved den 8. Verdenskongres for musikterapi blev der efter rundbordssamtale med
repræsentanter fra nord- og mellemeuropæiske lande defineret
og godkendt fire forskellige musikterapeutiske behandlingsmodi indenfor psykiatrien:
1. Supportive Music Psychoterapy and Recreational music therapy (Støttende og
rekreativ musikterapi)
2. Music activity Therapy (Musikterapi til optræning og socialisering)
3. Re-educative therapy (Kognitiv Musikterapi)
4. Reconstructive Music Psychotherapy (empatisk musikterapi)
Disse behandlingsmodi blev desuden defineret udfra følgende parametre:
Aim (målsætning)
Therapist/patient relationship ( terapeutisk alliance)
Playforms (Spilleform eller spilleregler)
Area of work (Målgruppe/arbejdsområde)
(Oversættelserne er foretaget af Inge Nyegaard Pedersen ( Pedersen, 1998, s.66)
I forhold til disse opdelinger er GIM placeret i gruppe 4, hvor målgruppen er
stemningsforstyrrelser, angst, psykosomatiske forstyrrelser, misbrugspatienter,
patienter med relationelle problemer og mindre alvorlige personlighedsforstyrrelser.
Det skal dog anføres, at den patientgruppe, jeg beskæftiger mig med, falder udenfor
den egentlige målgruppe, ved at være diagnostisk ”dårligere”. Alligevel her jeg overfor
denne patientkategori anvendt empatisk musikterapi (gruppe 4) i modificeret form.
Parametrene i gruppe 4 er ifølge ovenstående rapport defineret som følger:
• Opdage, udforske og finde veje ud af ubevidste konflikter
• Gøre ubevidst materiale bevidst, finde årsagssammenhænge i livshistorien
51