Restituerende faktorer i gruppemusikterapi med psykiatriske patienter.

mente patienternes udsagn kunne “bære”. Mit nye fokus blev altså – via denne
kvalitative fokuseringsproces - ændret/specificeret til: “Restituerende faktorer i den
terapeutiske proces udfra patienternes oplevelser under musiklytning.” Det blev
efterhånden tydeligt for mig, at mit mål for analysen både kunne indeholde
teoridannelse og proces-effekt, hvilket jeg kort vil redegøre for.
Procesforskning – Proces-effekt
Carsten René Jørgensen (1999, s.71) skriver, at når man taler om den terapeutiske
proces bør man skelne mellem (1): behandlingsprocessen - som henviser til det
som udspiller sig mellem patient og klient i terapien, og (2): forandringsprocessen -
som primært dækker det der sker “inde i” patienten i løbet af behandlingen, og
som man således kun og i bedste fald har indirekte adgang til at udforske. Mine
data fra patienternes rapporteren om deres oplevelser omfatter elementer fra begge
processer, og mht. (1) ikke bare mellem terapeut og klient, men også mellem
terapeut og musik og klient. Mht. (2) forandringsprocessen er oplevelserne under
musiklytning, måske så tæt på, hvad man kan komme, det der sker “inde i
patienten”.
Hovedspørgsmålet: Hvilke informationer får jeg om patienterne udfra deres oplevelser
under musiklytningen, kom også til at omfatte hvilken rolle disse oplevelser spiller i
terapiforløbet. Ville oplevelserne sætte gang i terapeutiske processer hos
patienterne, og ville jeg kunne se udviklingstendenser udfra disse oplevelser ?
Altså er der tale om procesforskning - et ønske om at belyse effekten af
musikinterventionen i terapiforløbet. Carsten Rene Jørgensen (Jørgensen 1999,
s.72) nævner videre at:
der er generelt fortsat problemer med at foretage en tilfredsstillende skelnen
imellem proces og effekt i den forstand at ændringer i f.eks. patientens adfærd både
kan være en central del af den terapeutiske proces, som efterfølgende
meddeterminerer det terapeutiske udbytte, samtidig med, at den selv samme
adfærdsændring kan betragtes som et udtryk for terapeutisk udbytte.
Proces og mål kan altså være begge være udtryk for effekt. Jørgensen påpeger
herefter at ændringer i den terapeutiske proces også kan ses som et mikroudbytte,
der over tid akkumuleres til et terapeutisk udbytte, som så kan observeres med de
almindeligt anvendte mere globale effektmål.
Forskning i den terapeutiske proces er typisk et forsøg på at afdække faktorer i
processen som fremmer hhv. hæmmer det terapeutiske arbejde, i den fortsatte
97