Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 4: Alternative klassifikationssystemer i Storbritannien
på en skala med fire trin, der yderligere kan nuanceres med tilføjelse af et plus eller et
minus. Denne vurdering har dog ingen betydning for opstillingen og er noteret på en
måde, så den ikke er tilgængelig (1936-systemet) eller ikke gennemskuelig (1943systemet)
for låneren. Derimod kan den anvendes af bibliotekarerne på tre forskellige
måder, når en låner spørger efter en udlånt titel. Det mest nærliggende er velsagtens at
anbefale en bog med samme klassemærke og af samme kvalitet, men man kan også
forsøge at forbedre lånerens smag ved at foreslå en bedre bog inden for samme
klassemærke eller udvide lånerens litterære horisont ved at foreslå en bog af tilsvarende
kvalitet, men med andet klassemærke (Burgess, 1936, p. 180). Burgess forestiller sig
tydeligvis ikke, at en låner, der efterspørger en ringe western, skal anbefales Ulysses
(der eksplicit fremhæves som klasse a bog), men i lighed med Baker tror han dog på, at
bibliotekaren kan være med til at udvikle lånernes litterære dannelse. Det er ikke kun et
spørgsmål om, at bestanden bliver brugt. Det er også et spørgsmål om, hvad den bliver
brugt til.
En mindst lige så signifikant forskel mellem Burgess og de ovennævnte aktører er
dog, at begge hans systemer er rettet mod al fiktion og ikke indeholder en stor og mere
eller mindre intetsigende restgruppe som ’standard authors’ eller lignende. Det er i sig
selv en kvalitet, og med henholdsvis hundrede klasser (1936-systemet 35 ) og 27 klasser
(1943-systemet 36
) inkluderet, prøver han oven i købet at klassificere titlerne forholdsvis
præcist. Om klasserne så er velvalgte, for slet ikke at tale om eksklusive, er en anden
sag, og det er en fundamental svaghed ved begge systemer, at Burgess ikke angiver,
efter hvilket kriterium de enkelte titler skal klassificeres, udover at det må være ”by the
preponderating factor or interest” (Burgess, 1936, p. 180) eller ”by its theme or most
significant feature” (Burgess, 1943, p. 78), hvad der i begge tilfælde er et alt for løst
grundlag at klassificere bøger efter. Fx er det velkendt, at mange historiske romaner i
særlig grad fokuserer på en bestemt person, men hvis man ser på 1943-systemet, skal
disse titler så klassificeres under FI (’Biographical studies’) eller FP (’Historical’)? Og
hvordan er det i øvrigt muligt at skelne mellem disse såkaldte ’biografiske studier’ og
en klasse som FJ (’Personal relationships’), for medmindre hovedpersonen er psykotisk,
handler det meste fiktion vel i høj grad netop om sådanne relationer?
35 1936-systemet fremgår i sin helhed af Bilag A.
36 1943-systemet fremgår i sin helhed af Bilag B.
87