Template for PhD Dissertation - Forskning

er det vel netop, at litteraturen – eller bare Kafkas tekst - først realiseres i læsningen via
øjet der ser. Det betyder ikke, at teksten slet ikke findes, for ifølge Litteraturens
tilgange kan den betragtes som en slags artefakt. Men forståelsen af teksten kan ikke
adskilles fra læserens egen horisont:
”I dag kan man ikke hævde, at et værk kan læses objektivt og udtømmende,
men heller ikke, at fortolkning er en rent subjektiv affære. Sandheden ligger
et sted imellem, i dialogen mellem værk og læser. Objektivt ligger der et
tekstkorpus, som forfatteren med sine intentioner har skabt, og det reciperes
subjektivt af den enkelte læser, der læser sin egen forståelseshorisont ind i
værket. Forholdet mellem en tekstet og forskellige fortolkninger kan
forklares ved hjælp af begreberne artefakt og konkretion. Artefaktet er den
faktiske og færdige afgrænsning af teksten. Værket foreligger som ét
artefakt, der i sig selv er konstant og uforanderligt, bortset fra de tilfælde
hvor forfatteren laver ændringer i teksten fra udgave til udgave. Konkretion
er resultatet af mødet mellem artefaktet og læseren, den mening læseren
danner sig i dette møde.” (Fibiger et al., 2001, p. 23)
Det er det grundlæggende, og det er et synspunkt, som det er svært at være uenig i.
Det er dog vigtigt at understrege, at denne karakteristik af betydningsdannelsen ikke
kun gælder almindelige læsere, men også litteraturvidenskaben. At vælge et teoretisk
grundlag er også at afgrænse sin forståelseshorisont. For så vidt er dette ikke noget
problem inden for litteraturvidenskaben, hvor den originale indfaldsvinkel som nævnt er
i høj kurs, og i dag er feltet kendetegnet ved en på mange måder sympatisk og frodig
pluralisme, hvor forskellige teoretiske opfattelser kan leve forholdsvist fredeligt side om
side. For et praksisorienteret fænomen som bibliografisk beskrivelse kan det imidlertid
være et problem, når der end ikke er noget ønske om konsensus, og essensen – såfremt
en sådan altså overhovedet findes - drukner i enkeltstående perspektiver eller
sammenfattende pluralisme. Et eksempel på det sidstnævnte er en artikel af Hvidtfeldt
Madsen (2003), som ellers bærer den lovende titel ’Hvad er litteratur?’ Her kunne man
vel forvente, at spørgsmålet blev besvaret, men det gør det sådan set ikke. I stedet
redegøres der (udmærket) for litteraturbegrebets mangetydighed, og hvordan
skønlitteratur er blevet opfattet af forskellige litteraturvidenskabelige retninger op
gennem tiden, og i den forbindelse skal to ting anføres. Det ene er, at da disse
opfattelser typisk befinder sig på et meget abstrakt niveau, kan der være meget langt ned
28