Template for PhD Dissertation - Forskning

Endelig er Ranta i udpræget grad repræsentant for en eklektisk tilgang, hvor en
adækvat indeksering ikke blot bør baseres på alternative klassifikations- og
indekseringssystemer samt historiske studier af, hvordan fiktion traditionelt er blevet
behandlet i bibliografiske beskrivelser, men også bør trække på andre specialister såsom
dem, der udarbejder emneregistre til bøger, og litterater (Ranta, 1991, p. 3, 19). Også
dette er nyt i sammenhængen.
Med hensyn til det tredje punkt, det særlige ved fiktion fra en indekseringsvinkel,
hæfter Ranta sig ved to ting. Det ene relaterer til det formelle aspekt ved
indekseringsprocessen, hvor fiktion generelt er vanskeligere at gå til end faglitteratur,
fordi titel, indholdsfortegnelse, forord og registre enten er helt fraværende eller typisk
mindre informative i forhold til den emnemæssige substans (Ranta, 1991, p. 10). Det
bevirker, at medmindre indeksøren læser hele bogen (hvad der sjældent er tilfældet), må
indekseringer af fiktion oftere baseres på værkeksternt materiale som eksempelvis
anmeldelser.
Det andet angår selve indholdet, hvor begrebet ’emne’ af flere grunde (jf. 1.3) kan
siges at være en flertydig størrelse i forbindelse med fiktion, men hvor Ranta med
udgangspunkt i den enkelte læsers (eller indeksørs) perspektiv prøver at reducere
problematikken til en basal konflikt mellem et denotativt og et konnotativt niveau i
teksterne. Det er måske ikke helt stringent i litteraturvidenskabelig forstand, eftersom
det tilsyneladende denotative udmærket kan have konnotative kvaliteter for den enkelte
læser, men der er ingen tvivl om, at indeksører er mest trygge ved denotative størrelser
som fx tid og sted og er tilbøjelige til at vige tilbage fra det konnotative, der opfattes
som noget mere abstrakt og subjektivt. Ifølge Ranta er det konnotative niveau imidlertid
nok så vigtigt, og den samme opfattelse finder man hos Ransley (1987) og Shatford
(1986), der ganske vist forholder sig til lidt andre emner (henholdsvis et eksperimentelt
register til Hawthornes klassiker The Scarlet Letter og billedindeksering), men begge
skelner mellem et mere bogstaveligt og et mere figurativt niveau. For Ransley handler
det om ”fact-like information” over for ”thematic significances”, for Shatford om “ofness”
over for “aboutness” (Ranta, 1991, p. 13, 16). Ranta foretrækker betegnelserne
det denotative og det konnotative, og en lignende, om end knap så skarp distinktion
finder hun i AMP-systemet. Figur 13, en forkortet og let modificeret udgave af Ranta
(1991, p. 20-23), opridser de fire teoretikeres terminologi.
168