Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 2: En målestok for indholdsdata til skønlitteratur
”Skønlitterære teksters funktion, deres ’hvorfor’ er således at de gør den
indre verden intersubjektivt tilgængelig ved at italesætte den uhæmmet af
troskab mod, evt. veletablerede, kendsgerninger. Fantasiverdenen bliver
derved tilgængelig for fælles og offentlig refleksion.” (Johansen, 2003, p.
73-74)
Det er efter min opfattelse en interessant synsvinkel, men samtidig er spørgsmålet om
skønlitteraturens funktion så komplekst, at det er lidet velegnet som kategori i
nærværende målestok. I stedet skal interessen rettes mod de langt mere håndgribelige
hvorfor-spørgsmål i Johansens model. På forskellige niveauer fokuserer disse som
nævnt på årsagsforhold, og i forbindelse med skønlitteratur kan dette i visse
sammenhænge være en yderst ømtålelig sag: ’Morderen slog offeret ihjel fordi…’
Vurderer litteraturanmelderen, at en sådan oplysning reducerer læseoplevelsen, bør han
tie, og det samme gælder den bibliografiske beskrivelse – også selv om afsløringen kan
tænkes at være relevant i forbindelse med genfinding eller relevansbedømmelse. Med
andre ord er det kendetegnende for behandlingen af skønlitteratur (og fx spillefilm), at
såvel anmelderen som den bibliografiske beskrivelser bevidst tilbageholder visse typer
information, men da der er en god grund hertil, er 9a: Hvorfor blev det gjort? ilde
anbragt i en målestok for bibliografiske systemer. Og det samme gælder til en vis grad
9b: Hvorfor blev det omtalt? da også et svar på dette spørgsmål i nogle tilfælde kan
ødelægge læseoplevelsen.
Tilbage står 9c: Hvorfor blev der skrevet om det? Det er til gengæld det vigtigste
spørgsmål i hele modellen, eftersom det refererer til meningen med det enkelte værk.
Igen kan det dog diskuteres, hvor meget den bibliografiske beskrivelse skal røbe. Går
det ud over læseoplevelsen? På den anden side er alternativet vel værre, for så fremstår
bogen jo som noget, der slet ikke har nogen mening. Af den grund mener jeg,
kategorien er relevant. Det er klart, at da skønlitteratur stort set aldrig gør opmærksom
på et bestemt formål og kun sjældent fremfører et stringent og eksplicit argument (om
end de enkelte figurer naturligvis kan argumentere for dit og dat, men det er noget
andet), vil en besvarelse af dette spørgsmål ofte være vanskelig og meget
fortolkningskrævende, og antagelig vil svarene divergere langt mere end i forhold til fx
hvor og hvornår, men som kategori i en målestok er det ikke specielt vanskeligt at
håndtere. Spørgsmålet er: Er systemet udformet, så det er muligt at reflektere, hvad der
synes at være meningen med værket? Eller man kan også formulere det på en anden
43