Template for PhD Dissertation - Forskning

teknologien. For mig at se er det imidlertid også en fornuftig konklusion, for nok er de
erfarne indeksører væsentlig mere konsistente end lånerne, men bortset fra et par fodfejl
(den manglende periodeangivelse samt indekseringen af Dostojevskijs navn) er lånernes
’typiske indeksering’ bestemt ikke ringere end personalets, hvad der må give anledning
til selvransagelse i bibliotekarkredse. Den største svaghed er, at personalet på adskillige
niveauer prøver at normalisere en meget usædvanlig bog: Hovedpersonen er
kontorassistent, ikke outsider; det handler om menneskelige relationer, ikke abnorm
adfærd; det er tilstrækkeligt at betegne bogen som psykologisk roman – og stik mod
bedre vidende er det åbenbart ikke en klassiker. Det er simpelt hen ikke godt nok.
10.5 Afrunding
I dette kapitel er der blevet fokuseret på Saarti, der med et større antal artikler, to
afhandlinger og som hovedredaktør for en tesaurus er den næstmest producerende inden
for feltet, og med tre forholdsvis klart adskilte faser er han endvidere den mest alsidige.
I den første fase beskrives en alternativ opstilling af fiktion på et filialbibliotek i
Kajaani. Her mener Saarti at kunne konkludere, at en konsekvent gennemført
genreopstilling ikke i sig selv fremmer udlånet af populærlitteratur, men da
undersøgelsen ikke måler udlånet før, men kun efter den nye opstilling er etableret, er
det tvivlsomt, om man kan konkludere dette. Tværtimod kunne det store udlån af disse
genrer på dette bibliotek i forhold til udlånet på hovedbiblioteket antyde, at en
genreopstilling faktisk fremmer udlånet af populærlitteraturen, men da forskellen kan
skyldes andre forhold som fx forskellige brugergrupper, er heller ikke dette sikkert. Til
gengæld kan det være en vigtig erfaring, at eksperimentet med en klassifikation af
almindelig fiktion i forhold til to brede grupper, psykologisk fiktion og samfundsfiktion,
tilsyneladende ikke var nogen succes. Derfor er den velkendte opstilling, hvor populære
genrer er udskilt, mens de (mange) resterende titler opstilles alfabetisk i en diffus
restgruppe måske ikke så ringe endda, blot skal man vide hvad man gør. Det indebærer,
at man erkender, at genreopstillingen i sig selv udgør en formidling af disse titler,
hvorimod behandlingen af restgruppen – som langt hovedparten af de mere anerkendte
titler tilhører - ikke fortjener dette navn. Derfor bør bibliotekernes øvrige
formidlingstiltag efter min opfattelse i særlig grad koncentrere sig om disse titler.
240