Template for PhD Dissertation - Forskning

slet og ret skønlitteratur som ”fællesbetegnelse for skrifter af digterisk art, alm. også
essays, i modsætning til fag-lit.” (Harmer & Jørgensen, 1974, bd. 4, p. 123), og stort set
den samme formulering, blot på svensk, nøjes man med i Nationalencyklopedin (1995).
Derimod er artiklen i Gads litteraturleksikon lidt længere, men den handler mestendels
om hvilke genrer begrebet kan siges at dække. Om skønlitteraturens indhold nævnes det
således blot, at det er ”af fiktiv karakter” (Rasmussen, 1999, p. 300). I Den store danske
encyklopædi findes der (utroligt nok) ikke et opslag på termen skønlitteratur.
Men måske er der større udbytte, når det blot handler om romanen, der er en mere
overskuelig størrelse end skønlitteraturen som helhed? Svaret er både ja og nej. Ja, fordi
opslagene generelt er meget længere. Nej, fordi de alligevel ikke siger ret meget om,
hvad der kendetegner romanen i bred almindelighed. Eksempelvis indleder Gyldendals
litteraturleksikon med at oplyse, at en roman er ”en længere fortælling i prosa eller på
vers” (Harmer & Jørgensen, 1974, bd. 4, p. 39), men så er det allerede slut med
generelle definitioner. I stedet følger knap fem sider med et væld af eksempler fra
romanens historie, og noget lignende gælder tilsyneladende næsten alle
litteraturleksika 10
, bl.a. Gads litteraturleksikon (Rasmussen, 1999). Men faktisk udgør
det norske Litteraturvidenskapelig leksikon en markant undtagelse. Som forventet er der
betragtninger over romanens udvikling med tilhørende eksempler, men derudover
fremdrages et større antal af genrens væsentligste facetter, og ganske usædvanligt
behandles disse i numerisk orden. Let forkortet er de seks punkter i opslaget som følger:
1) Romanen er fiksjon: Den forteller om tenkte (imaginære) personer,
begivenheter og handlinger, og begrebet brukes av og til synonymt med
fiksjon. Det innebærer bl.a. at en romanhandling ikke kan falsificeres slik
en historisk fremstilling kan det.
2) Som fiksjon tager romanen utgangspunkt i, bygger på og viser til, leserens
livserfaring i tid og rom. (…)
10 I forbindelse med denne undersøgelse er langt flere leksika end de, der refereres til, blevet konsulteret.
Herunder en lang række engelsksprogede såsom Mikics’ A New Handbook of Literary Terms (2007),
Ruse & Hoptons (1992), og Cuddons The Penguin Dictionary of Literary Terms and Literary Theory
(1998). Heraf afsætter den sidstnævnte ikke mindre end 40 sider til begrebet ‘novel’, men de 38 slet og
ret forskellige landes romanhistorie, og resten er primært typeeksempler og etymologiske udredninger.
Med hensyn til det konkrete indhold oplyses det stort set ikke andet end, at ”the subject matter of the
novel eludes classification” (Cuddon, 1998, p. 561).
30