Template for PhD Dissertation - Forskning

239
Kapitel 10: Saarti
Imidlertid er der formentlig ingen individer, der har indekseret titlerne i
overensstemmelse med den ´typiske indeksering’, der er et kollektivt produkt. Saarti
(2002b, p. 60) nævner, at de seks ansatte, som tidligere havde prøvet at indeksere
fiktion, var tættere på den ’typiske indeksering’ end andre, men det udelukker ikke, at
også denne mere professionelle gruppe kan have udelukket en mængde facetter. Hvis de
havde været enige om, at berige Kældermennesket med termer som fx classics og cities
havde det, jf. den meget lave konsistens, efter alt at dømme sat i sig igennem i
personalets ’typiske indeksering’. Med andre ord må det formodes, at de individuelle
indekseringer i større eller mindre grad adskiller sig fra denne standard, og i forhold til
Kældermennesket giver Saarti (2002b, p. 60-61) fire eksempler på hvordan. Heraf
tilbyder en biblioteksansat kontormedarbejder med irony, conflict novels, psychological
novels og satire kun helt overordnede ting, der forholder sig til genre og toneleje,
hvorimod de tre andre bud alle prøver at sige noget mere konkret om indholdet, men det
er samtidig tydeligt, at de fortolker bogen gennem en personlig optik. En ung
bibliotekar på 25 år præsenterer et stormvejr at termer (ca. 40), hvor der virkelig bliver
gået til den. Udover at indekseringen afslører, at kendskabet til historie lader noget
tilbage at ønske – hun mener, at socialist countries er en relevant term – er termerne
ikke dårlige, måske heller ikke specielt præcise, men dog i det store hele fornuftige.
Sjovt er det til gengæld med de to brugere, som for så vidt udpeger nogle relevante
elementer, men ikke desto mindre skævvrider posten i kraft af deres eget udgangspunkt
– herunder ikke mindst deres køn. Således er bogens soldater så vigtige for manden, at
det skal reflekteres i soldiers, hvorimod den kvindelige låner med brothels, sexual
behaviour og sexual abuse fokuserer voldsomt på prostitutionsaspektet.
Hvad indekseringer som disse viser er altså, at meningen med den enkelte bog for de
enkelte læsere er en variabel størrelse. Det betyder ikke, at teksten ikke findes, eller at
forskellige læsere tager blindt afsæt i deres egne fantasier og livssituation, men det
betyder, at de prioriterer forskellige facetter. Som det blev formuleret i Litteraturens
tilgange, så ligger ”[s]andheden (…) i dialogen mellem værk og læser” (Fibiger et al.,
2001, p. 23).
For Saarti er konklusionen på undersøgelsen, at indekseringen af fiktion skal stræbe
efter at ramme den ’typiske indeksering’, og i den forbindelse ville det optimale være at
bruge ”several indexers, not only professionals but also laymen” (Saarti, 2002b, p. 62),
hvad der må betegnes som en fremsynet tanke, der peger frem mod Web 2.0-