Template for PhD Dissertation - Forskning

1.2 Problemstillinger, metode og motivation
Afhandlingens centrale spørgsmål er:
Kapitel 1: Baggrund, problemstillinger og metode
• Hvordan har de alternative klassifikations- og indekseringssystemer og
tænkningen omkring dem udviklet sig fra slutningen af 1800-tallet til det 21.
århundrede?
Den dominerende fremgangsmåde ved besvarelsen af dette spørgsmål er kronologisk,
og sprogligt afgrænses der til engelsk og skandinaviske sprog. Det sidste synes ikke at
være noget stort problem. I hvert fald kan det konstateres, at der er særdeles langt
mellem henvisningerne til skrifter om emnet på andre sprog, og ser man på den
etablerede bibliografiske praksis omkring fiktion i forskellige lande – hvad jeg har gjort
– er det tydeligt, at det er de engelsktalende lande samt Norden, der har udviklet de mest
avancerede systemer. Inden for denne sproglige og delvist nationale ramme er
dækningsgraden til gengæld høj. Det gælder især i forhold til de ældre systemer, som
behandles i kapitel 3 (USA) og 4 (Storbritannien), og som sjældent er blevet omtalt
andre steder. Som det fremgår, er disponeringen af netop disse to kapitler også national,
men ses der bort fra briten Baker, der som nævnt skabte det allerførste alternative
system, er de amerikanske systemer endnu ældre end de britiske, så også her er
fremstillingen overvejende kronologisk. Med hensyn til de sidste 25 års teoretikere er
udvalget nødvendigvis noget mindre dækkende, da mængden af systemer og (især)
tekster, der på anden vis knytter an til området, simpelt hen er for omfattende. Men alle
de førende teoretikere inden for området er inkluderet, og også nogle af de mindre
markante skikkelser bliver mere kortfattet diskuteret.
Med andre ord er der stor vægt på de enkelte teoretikere og systemer, men da
hensigten er at skildre og analysere en udvikling over mere end hundrede år, er
fremstillingen tillige historisk orienteret, uden at man dog kan tale om en konsekvent
historiserende tilgang. Det sidste skyldes, at de alternative systemer i udpræget grad har
karakter af enkeltmandspræstationer, og især synes mange af de ældre systemer primært
at være baseret på individuelle erfaringer, dvs. enten private erfaringer med fiktion eller
professionelle erfaringer fra bibliotekarbordet, som ikke nødvendigvis er signifikante i
en bredere historisk kontekst. Når flere bibliotekarer i 1930’ernes Storbritannien
foreslår en opstilling baseret på de populære undergenrer er der intet, der tyder på, at der
3