Template for PhD Dissertation - Forskning

Det første alternative klassifikationssystem til fiktion skyldes englænderen Ernest A.
Baker, der lancerede sit system i 1899, men helt op til i dag er der med ujævne
mellemrum blevet foreslået nye systemer. At der således i mere end hundrede år er en
del bibliotekarer og forskere, der har beskæftiget sig med emnet, indebærer dog ikke, at
det på noget tidspunkt kan siges at have indtaget en central placering inden for
biblioteks- og informationsvidenskaben eller den bredere biblioteksfaglige debat.
Snarere er der tale om et smalt spor op gennem historien, og i visse perioder synes
problematikken næsten glemt. Alligevel er emnet hver gang blevet revitaliseret, og især
siden midten af 80’erne har der været en kontinuerlig og, i forhold til tidligere, relativt
intens debat. Hvad sporet måtte savne i bredde, har det altså i længde og aktualitet og i
en vis forstand også i stabilitet, for siden Baker har den typiske metode været at tage
afsæt i en kritik af de etablerede systemer for dernæst at foreslå et nyt og angiveligt
bedre system - eller i det mindste nogle retningslinjer for et sådant. Ikke desto mindre
opviser de alternative systemer en bred palet af muligheder, da det, de er oppe imod, de
etablerede systemer, trods alt har ændret sig undervejs, og ikke overraskende har de
enkelte alternative teoretikere prioriteret forskellige facetter. Desuden kan der næppe
være tvivl om, at forventningerne til bibliografiske systemer generelt er steget med
tiden, ikke mindst i den digitale tidsalder, hvor informationer, der svarer til eller ligner
bibliografiske data, ofte kan tilvejebringes ad andre kanaler via nogle få indtastninger på
et tastatur. Konkurrencen er slet og ret blevet hårdere. På den anden side er
mulighederne for at videreudvikle bibliografiske systemer også blevet kraftigt forbedret
i takt med, at klassemærker er blevet suppleret af indeksering og andre former for
metadata, og kartotekskort er blevet afløst af de potentielt langt mere omfattende poster
i online-kataloger.
Denne udvikling har bevirket, at det ikke (som på Bakers tid og de næste mange
årtier) mere er gængs praksis at affærdige de etablerede systemer for derefter
hovedkulds at præsentere et nyt, hjemmestrikket system uden hensyn til teoretiske
overvejelser, andre alternative systemer eller tendenser i omverdenen. Niveauet er
højnet, det samme er udfordringerne, og det er karakteristisk, at moderne teoretikere
ikke virker nær så sikre i deres sag som de ældre. For stort set alle de ældre teoretikere
var det tilsyneladende helt evident, at de havde fundet løsningen. I de sidste 10-15 år er
det derimod næsten blevet en kliché at bemærke, at der kun er tale om et bidrag til den
fortsatte udvikling. Dvs. at teoretikerne nu for alvor har erkendt, hvor svært det egentlig
er at udforme et godt bibliografisk system til fiktion.
2