Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 3: The Great Fiction Question og tidlige klassifikationssystemer i USA
Expansive Classification (EC), LaFontaine og Otlets Manuel du répertoire
bibliographique universel, senere kendt som Classification décimal universelle eller
Universal Decimal Classification (UDC), Hanson og Martels Library of Congress
Classification (LCC) og Browns Subject Classification (SC) (Miksa, 1994, p. 148).
Disse klassifikationssystemer er selvsagt forskellige, og flere af dem er kommet i
mange udgaver, hvor det sidste først og fremmest hænger sammen med, hvordan de
klarede sig på længere sigt. Når DDC allerede i 1911 var fremme ved syvendeudgaven,
skyldtes det systemets stadigt stigende udbredelse. Omvendt blev både EC og SC
parenteser i historien, om end visse karakteristika fra Cutters system lever videre i LCC.
Pointen er imidlertid, at i forhold til skønlitteratur lægges det afgørende fundament
allerede i førsteudgaven af DDC, og de andre systemer og senere udgaver ad DDC er
egentlig blot varianter heraf. Dette kan illustreres fra fire forskellige indfaldsvinkler.
Hvis man her begynder med den kvantitative side af sagen, kan det umiddelbart
konstateres, at i forhold til bestand og (især) udlån tildeles skønlitteratur en beskeden
plads i samtlige de nævnte systemer. I DDC og UDC handler det om 800’erne (som
også inkluderer litteraturhistorie), i EC, LCC og SC blot om et enkelt bogstav.
Ligeledes gælder det, at selv om skønlitteratur klassificeres markant anderledes end
faglitteratur, er dette emne genstand for minimal eller slet ingen interesse i de
betragtninger, der ledsager det pågældende system.
Men det vigtigste er naturligvis, hvordan DDC og de andre systemer rent faktisk
klassificerer skønlitteratur og herunder fiktion. I den forbindelse er det
opsigtsvækkende, at Dewey i forordet til førsteudgaven noterer, at ”the classification is
mainly made by subjects or content regardless of form” (Dewey, 1876, p. 3-4), men
faktisk siger ingen af hans to skønlitterære klassifikationskriterier noget om bøgernes
emner. Og sigende nok, jf. det foregående punkt: Da Dewey efterfølgende nævner
adskillige undtagelser fra reglen, forbigås skønlitteraturen i stilhed, selv om denne
klasse udgør den suverænt mest markante undtagelse i systemet.
Spørgsmålet er, hvad DDC så gør i stedet. I forhold til skønlitteratur (men ikke i
forhold til litteraturvidenskab) er det primære kriterium sprog. Da de fleste af klasserne
i DDC (og mange DDC-lignende systemer som fx DK5) bærer overskrifter som fx
’French Literature’, der både kan betyde ’litteratur fra Frankrig’ og ’fransksproget
litteratur’, er det ofte blevet opfattet som lande, men da 890’erne har overskriften ’Other
55