Template for PhD Dissertation - Forskning

205
Kapitel 9: Nielsen
eksplicit ikke er at fortolke dokumenterne, men blot at isolere diverse ’data’. For
Nielsen er ideen om at kunne isolere data i skønlitteratur imidlertid udtryk for ”et
misforstået objektivitetsideal” (Nielsen, 1997a, p. 10):
“It is not possible to identify data in the fictional world as a parallel to data
in the world. The fictional world is of a linguistic and aesthetic nature.
Identifying the elements of the fictional world implies a linguistic and
aesthetic decoding. In other words: it will imply an interpretative act.”
(Nielsen, 1997b, p. 176)
Som en kritik af EFAS er dette berettiget, da alt i en skønlitterær tekst principielt kan
gøres til genstand for fortolkning og ses som et billede på noget andet. Selv i de
(mange) tilfælde, hvor en læser opfatter noget, fx en beskrivelse af en kendt bygning,
helt bogstaveligt, er der bevidst eller ubevidst tale om en fortolkning. Det særlige ved
den bogstavelige læsning er ikke, at den ikke er fortolkende. Det særlige er blot, at den
afviser, at dette eller hint skal forstås symbolsk.
Hvad Nielsen ikke nævner, er at emneordene til fiktion i bl.a. Guidelines, LC’s og
BL’s praksis konsekvent tilføjes ’fiction’, så i disse tilfælde er der faktisk ikke tale om
en kortslutning af den virkelige og den fiktive verden. Alligevel er der ingen tvivl om, at
også disse systemer favoriserer elementer, der indbyder til en bogstavelig læsning, for
som der står i Guidelines i forbindelse med topical access: ”Do not attempt to discern
topics which have not been made explicit by the author or publisher” (Berman et al.,
1990, p. 33). Som hos Beghtol er fortolkning uønsket.
Følgen her og i mange andre systemer er, at udmøntningen af hvad-facetten er meget
defensiv: Man nærer en uforholdsmæssig stor kærlighed til det tilsyneladende
denotative, mens det implicitte og det konnotative behandles med stor forsigtighed eller
helt ignoreres. AMP-systemet udgør en relativ undtagelse (Nielsen, 1997a, p. 25-26;
1997b, p. 179), men ellers er det snarere reglen end undtagelsen, at tematiske
bestemmelser udelades. Det kan selvsagt være et problem i forbindelse med genfinding,
men når den bibliografiske post prioriterer bestemte sider af værket og udelukker andre,
kan effekten tillige være, at værket skævvrides i en grad, der gør posten aldeles uegnet
til relevansbedømmelse. Et slemt eksempel er Nielsens ’yndlingsaversion’, DBC’s
indeksering af Tom Kristensens Hærværk, der frem til slutningen af 90’erne
udelukkende blev beriget med emneordene ’alkoholisme’ og ’mandeskildringer’ og