Template for PhD Dissertation - Forskning

Mange flere eksempler kunne nævnes, men de her angivne må være nok til at
illustrere, at man hos Burgess ofte vil ende i den samme blindgyde som hos Haigh: Der
må igen og igen vælges mellem to eller flere omtrent lige gode muligheder, og trods alle
gode intentioner er spørgsmålet, om et sådant opstillingssystem ikke snarere skjuler
bøgerne end placerer dem på en plads, der er begribelig for lånerne. Denne problematik
er særligt nærværende i forbindelse med ’almindelig’ fiktion, for i modsætning til de
populære undergenrer, der i høj grad er baseret på faste klicheer, lader denne litteratur
sig kun i begrænset omfang reducere til typer, og af samme grund er der i mange
tilfælde ej heller nogen fast etableret terminologi. Det ser man tydeligt hos Burgess,
hvor en hovedgruppe i 1936-systemet som ’Novels of mood’ nærmest er fuldstændig
elimineret i 1943-systemet, mens en anden ’seriøs’ hovedgruppe som ’Novels of
character’ formentlig danner basis for den senere ’Biographical studies’, men selv hvis
de skulle være synonymer eller næsten synonymer, viser navneskiftet, hvor usikker
terminologien er.
Selv om det altså ikke altid er helt klart, hvad systemernes termer egentlig dækker
over, er det dog forholdsvis enkelt at aktivere målestokken, og i begge Burgess’
systemer er den dominerende facet uden diskussion 2a: Emne. Derudover spiller også
6c: Undergenre en betydelig rolle, hvad der givetvis skal ses i lyset af, at mange
undergenrebetegnelser jo angiver noget emnemæssigt (fx ’Ghost stories’). I 1936systemet
skelnes der endvidere mellem romaner og noveller, og da det system som
nævnt indeholder langt flere klasser end 1943-systemet, er præcisionen eller dybden i
udformningen af de enkelte klasser generelt noget højere. Men i forhold til
målestokkens kategorier er der så heller ikke mere, der for alvor reflekteres, for selv om
et hvad nu og da også kan siges at afspejle 3: Hvor eller 4: Hvornår (’European War
1914-’19’ fra 1936-systemet afspejler begge dele), foruden at der er enkelte eksempler
på 6d: Sproglige kendetegn (bl.a. ’Literary experiment’ fra 1943-systemet), optræder
disse kategorier så sporadisk, at de ikke kan betegnes som kvaliteter ved de pågældende
systemer som sådan.
88