Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 2: En målestok for indholdsdata til skønlitteratur
format, som dikterer at bibliografiske beskrivelser må fokusere på slutproduktet, men i
dybere forstand er spørgsmålet også, om argumenter overhovedet er ønskværdige.
Meningen med bibliografiske beskrivelser er jo ikke at overbevise brugeren om rimeligheden
af de valgte emneord eller lignende, men snarere at disse emneord er brugbare i
praksis.
Omvendt er der ingen af disse krav og restriktioner, der gælder inden for
litteraturvidenskaben. Fx er litteraturvidenskabsmanden ikke forpligtet på et større
publikum. Naturligvis er det væsentligt, at der er nogen, der er i stand til at forstå hvad
han skriver, men hverken effekten af det skrevne eller forskerens anseelse er på nogen
måde ligefrem proportional med forståeligheden. Tværtimod er det næppe urimeligt at
betegne megen litteraturvidenskab og ikke mindst mange af de mest anerkendte
litteraturteorier som svært tilgængelige. Derimod er det utvivlsomt en kvalitet at være
original. I litteraturvidenskaben (som i andre videnskaber) er det vigtigt, at der bliver
fremført noget, som ikke allerede er sagt. 9
At formulere en ny teori, at lancere et nyt
begreb eller analysere en tekst fra en helt ny vinkel er i høj kurs, og så længe
argumentationen er i orden, er det ikke noget problem at være selv nok så subjektiv. I
den forstand er litteraturvidenskaben først og fremmest kendetegnet ved at være kreativ
og innovativ, hvorimod den bibliografiske beskrivelse blot forsøger at etablere nogle
rationelle indgange til et værk med henblik på genfinding og relevansbedømmelse.
Mere end innovation er den bibliografiske beskrivelse altså en slags formidling, der
tjener en ganske bestemt brug. Skæres der ind til benet, kan man måske sige, at hvor
litteraturvidenskabens fornemste formål er at skabe ny viden, da er formålet med den
bibliografiske beskrivelse at være et værktøj, der kan vise vej til allerede kendt viden –
herunder skønlitterær viden.
Som sådan er litteraturvidenskab og bibliografisk beskrivelse af skønlitteratur
væsensforskellige discipliner eller aktiviteter, og pointen er, at der ikke kun er tale om
forskellige arbejdsbetingelser og formål, men også at disse ting giver sig udslag i en helt
forskellig tilgang til litteratur. Fra bibliografisk side har man en naturlig interesse i
generelle systemer, logisk facetterede strukturer, entydighed, fortolkningsmæssig
konsensus, brugervenlighed og funktionalitet, men i store træk er det
9
Her tænkes naturligvis kun på den egentlige litteraturvidenskab, ikke på lærebøger, håndbøger og
lignende, hvor gentagelser af konventionelle opfattelser er legitime.
25