Template for PhD Dissertation - Forskning

samtalerne i Pejtersen (1974), er der da også en solid overensstemmelse mellem
brugerstudier og system: 38 % af samtalerne (men ikke nødvendigvis de indledende
forespørgsler) refererer til emnet, 25 % til rammen, 37 % til forfatterintentionen, 34 %
til tilgængeligheden – og endelig refererer hele 87 % af samtalerne til andre og ofte
mere diffuse brugerønsker som fx ’jeg vil gerne læse nyere litteratur’. 53
(Pejtersen,
1975, p. 55; 1978b, p. 7).
I den forbindelse kan man så som tidligere nævnt diskutere, om det var hønen eller
ægget, der kom først: Er det ganske oplagt, at låner-bibliotekar-samtalerne skulle afføde
netop dette system, eller handler det snarere om, at et på forhånd udtænkt system
appliceres på samtalerne, som så bekræfter, at det er et godt system? Måske er der tale
om en dynamisk proces mellem disse to indfaldsvinkler, men i sidste ende gives der
ikke noget svar.
Hvad der derimod vanskeligt kan diskuteres er, at fortolkningen af de enkelte
dimensioner og kategorier er stærkt influeret af hendes baggrund i litteraturvidenskab.
Den centrale publikation er her Udkast til procedure og retningslinjer ved klassifikation
af skønlitteratur (Pejtersen, 1976b), hvor litteraturlisten udelukkende består af mere
eller mindre litteraturvidenskabelige titler som fx Nøjgaards Litteraturens univers,
Kjørups Æstetiske problemer, Møller Kristensens Digteren og samfundet og Escarpit og
Hertels Bogen og læseren. 54
Da retningslinjerne fylder mere end 30 sider, er
fremstillingen alt for detaljeret til, at denne afhandling kan yde publikationen
retfærdighed, men nogle få hovedtræk skal fremdrages.
Det første er, at alle klasser ikke nødvendigvis skal reflekteres i alle bibliografiske
poster, for det kommer an på, om klassen vurderes at være tilpas vigtig i forhold til den
enkelte bog. Eksempelvis reflekteres der over tekster med meget springende
handlingsforløb på følgende vis:
53 Når det samlede procenttal er over 100, faktisk over 200, skyldes det, at en bruger udmærket kan
udtrykke mere end ét behov i en samtale. Som det gentagne gange pointeres, er brugerbehovene ofte
multidimensionale.
54 Da alle hendes senere fremstillinger af, hvordan dimensionerne og klasserne i AMP-systemet skal
fortolkes, i vidt omfang synes at basere sig på synspunkterne i dette skrift, mener jeg, at også de senere
fremstillinger i høj grad hviler på litteraturvidenskab - og det uanset at der ikke anføres en eneste
litteraturvidenskabelig titel i litteraturlisten.
116