Template for PhD Dissertation - Forskning

1.4.1 Deskriptive data, formelle data og ydre data
Kapitel 1: Baggrund, problemstillinger og metode
Ifølge Informationsordbogen (2010) omfatter deskriptive data bl.a. forfatternavn(e),
titel, sidetal, forlag, trykkested og udgivelsesår, men spørgsmålet er, hvorfor den slags
data i særlig grad fortjener betegnelsen deskriptiv, for også emnedata er naturligvis
beskrivende, hvad der klart fremgår af en betegnelse som ’indholdsbeskrivende note’. 1
I
dette tilfælde angiver betegnelsen endda, hvad der beskrives – nemlig indholdet.
Derimod er objektet for de deskriptive data umiddelbart uigennemskueligt, og måske af
denne grund omtales deskriptive data også ofte som formelle data. Denne betegnelse har
den fordel, at emnemæssige eller tematiske størrelser tydeligvis er udelukket, men
samtidig er det et problem, at ikke mindst i kunstneriske sammenhænge som
skønlitteratur refererer formel ofte til form, og de fleste formelle data siger intet om
form. Dermed er også den betegnelse meget forvirrende og vil ikke blive benyttet
yderligere i afhandlingen. I stedet vil der blive oprettet kategorien ’formdata’ for de
data, der vitterligt reflekterer form eller stil (se også 1.4.2). ’Roman’ er formdata.
’Udgivelsesår’ er det ikke.
Fælles for næsten alle deskriptive data er imidlertid, at de ikke er baseret på
brødteksten, som man i forbindelse med skønlitteratur også kunne kalde fiktionsteksten,
og hovedparten af dem siger ej heller noget om denne, men afspejler blot nogle ydre
instanser eller forhold. Det kunne fx være forlag eller udgivelsesår, og den type data vil
fremover betegnes som ’ydre data’. Hermed glider også betegnelsen ’deskriptive data’
ud af afhandlingen efter dette afsnit.
Forhåbentlig er de to nye begreber, ydre data og formdata, forholdsvis forståelige,
men det skal med det samme medgives, at de kan komplicere opfattelsen af enkelte
datakategorier. Især er der grund til af hæfte sig ved konsekvenserne for sprogdata og
titeldata, der normalt opfattes som deskriptive data. Med hensyn til sprog skal det
således ikke blot anføres, at det kan være nødvendigt at studere brødteksten for at fastslå
1 I både Indeksering af faglitteratur og Indeksering af skønlitteratur skelner DBC mellem
indholdsbeskrivende og indholdsciterende noter (Dansk Bibliotekscenter, 2002, p. 16-17; 1998b, p.
16). Heraf er den beskrivende note emnedata, mens den citerende note er deskriptiv.
9