Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 2: En målestok for indholdsdata til skønlitteratur
3) At romanen er på prosa og ikke på vers, forsterker leserens inntrykk av en
virkelighetsnær og moderne sjanger. Prosaen innebærer likevel ikke at
romanen ikke kan være kunstferdig konstruert: Sjangerens språklige
fleksibilitet øker snarere end svekker de formelle kravene en romanforfatter
stilles overfor.
4) Romanen er en fortelling, en narrativ tekst. Dette medfører at den fiktive
romanhandlingen er plassert i rom og tid, og at den formidles og filtreres
gjennem én eller flere fortellere (som kan være i eller utenfor handlingen,
men som altid er en del af fiksjonen).
5) Romanen har personer, hendelser og handling som til sammen danner et
plot, som inngår i en bestemt kontekst (sosial, historisk osv.) og etablerer
en dynamisk handlingsutvikling. Slik skapes et romanunivers som holdes
sammen av narrative prinsipper som kronologi, handlingsprogresjon og
varianter af kausalitet (bl.a. når det gjelder personenes motiver for sine
handlinger og valg, og årsak/virkning relationer i kjeden av hendelser).
6) Romanen må ha en viss lengde. Å opgi noen ’minimumslengde’ er
vanskelig, men vi forventer at en roman er lengre end novellen. (…)
Romanens lengde gir den en ’episk bredde’ novellen ikke har: Romanen
kan introdusere og utvikle flere personer, gjerne over lengre tidsrom og i
ulike miljøer. Den kan gi flere detaljer, tillate sig flere digresjoner, etablere
parallelle handlingsnivåer, skape komplekse metaformønstre osv. (…)
(Lothe et al., 1997, p. 217)
Denne fremstilling er velsagtens ikke helt præcis i alle henseender. Middelalderens
ridderromaner var jo på vers, og man kan også få det fejlagtige indtryk, at alle figurer i
romaner er ’personer’, samt at tid og rum altid er mere realistisk betonet end de faktisk
er i megen fantastik. Alligevel er der tale om en mere ambitiøs, dristig, men efter min
opfattelse også mere dækkende beskrivelse af romanens typiske ingredienser end i
andre leksika, og beskrivelsen kunne givetvis omarbejdes til en målestok for
indholdsdata til skønlitteratur. Da Johansens tilgang er endnu mere struktureret, åben og
funktionel, er valget imidlertid faldet på hans model, og det er den, der nu skal
præsenteres og efterfølgende diskuteres.
31