Template for PhD Dissertation - Forskning

117
Kapitel 5: Pejtersen
”Diskontinuitet i forløbet opstår, når en tekst har hyppige og store brud i
begivenhedsrækken, d.v.s. der er ingen følgesammenhæng mellem enkelte
begivenheder. En sådan tekst vil sjældent skulle klassificeres under
handlingsforløb, fordi det ikke er forløbet i begivenhederne, det har været
afgørende for forfatteren at fremstille. Derimod er de begivenheder
fremstillet, som er karakteristiske til belysning af bogens emne og
forfatterens intention, ofte bevidst valgt ud af et forløb uden hensyn til f.eks.
kronologien. Diskontinuitet i handlingsforløbet indikerer, at forfatteren ikke
kun har skrevet bogen for at engagere læseren i en spændende handling.
Men omvendt kan ikke sluttes, at en bog med kontinuitet i handlingsforløbet
kun er skrevet for at engagere læseren i handlingsforløbet.” (Pejtersen,
1976b, p. 3)
En sådan passage kan siges at være symptomatisk for publikationen som helhed: Et
litterært træk tages op, eksemplificeres og diskuteres, men i kraft at litteraturens
mangfoldighed er der sjældent nogen lette løsninger. Her i citatet udmønter det sig i, at
det ikke kan udelukkes, at nogle tekster præget af diskontinuitet alligevel skal
reflekteres under ’handlingsforløb’. Et andet eksempel kunne være ’læsbarhed’, hvor
det angiveligt ikke er tilstrækkeligt at måle en objektiv størrelse som lixtal -
læsbarheden må også vurderes i lyset af sprogbrug, abstraktionsniveau, komposition og
emnets karakter (Pejtersen, 1976b, p. 26). Følgelig forudsætter udarbejdelsen af en
konkret post i høj grad en fortolkning af bogen som helhed. Med hensyn til
tilgængelighedsdimensionen er det kun et spørgsmål om, hvordan klasserne skal
reflekteres (for det skal de nemlig altid), men i forhold til de tre andre dimensioner skal
der først tages stilling til, om de forskellige klasser skal reflekteres, hvad der forudsætter
en bestemmelse af tekstens centrale egenskaber, og først herefter følger hvordan. I en
senere artikel opsummeres processen som følger:
”The classification process progresses through four stages: identification
and determination of predominance of book contents belonging to each
dimension and its subsequent categories in turn. Selection of book aspects
of sufficient weight to satisfy the user who wishes a document with a given
aspect within the identified dimensions and categories; book
characterization in natural language along the relevant dimensions and
categories. Finally determination of relevant subject-classes along the