Template for PhD Dissertation - Forskning

201
Kapitel 8: Beghtol
biografi, det tekstanalytiske essay, og spørge: hvilke facetter af fiktionslitteraturen synes
de hver især at favorisere? Et andet fokus kunne være tidens dominerende litterater, da
de formentlig har inspireret mange andre, hvorfor deres foretrukne vinkler på fiktion
kunne tænkes at have en ret bred gennemslagskraft i litteraturvidenskaben som sådan.
Det konkrete udbytte ville sikkert i høj grad være determineret af metodevalget, men
omsat i en klassifikation af fiktion, ville de hver især kunne gavne nogle
litteraturforskere. Ikke alle, men i hvert fald nogen og måske endda en hel del.
Fælles for de to skitserede metoder ovenfor er, at de må baseres på et grundigt
studium af konkrete titler. Det har Beghtol muligvis også gjort i forbindelse med Novelkonferencen
(det er meget uklart), men i så fald kom der ikke meget ud af
anstrengelserne, og den afgørende grund til dette kan være, at hun ikke vil videregive en
analyse, der ikke lader sig kvantificere. I hvert fald er det påfaldende, at i de
undersøgelser, der vitterligt søges gennemført (dvs. FELIX og MLA Bibliography) er
metoden rent kvantitativ, og da det ikke fører til ret meget, giver hun op. Slående er det
også, at den enlige og ikke just skelsættende erkendelse i forhold til
litteraturvidenskaben – at nogle litterater skriver om fiktive karakterer – ikke omsættes
til en hovedklasse i EFAS på grund af litteraturvidenskaben, men fordi Brewer og
Ruthrof er enige om, at karakterer er universelle elementer i fiktion, og givetvis også
fordi de fleste af de inkluderede underklasser kan klassificeres med et minimum af
fortolkning.
8.6 Afrunding
I dette kapitel er der blevet fokuseret på Beghtols EFAS-system og det teoretiske
grundlag for dette. Da præsentationen af systemet i litteraturen ofte begrænser sig til en
gengivelse af hovedkategorierne, og det teoretiske grundlag som regel ignoreres, er der
gjort ret meget ud af dette i denne sammenhæng, og der kan ikke herske tvivl om, at
Beghtol i mange henseender er teoristærk. På den anden side tager hun flere gange
klassifikationsteoretiske problemstillinger op, som forekommer mere eller mindre
irrelevante i sammenhængen, og hendes domæneanalytiske studier af
litteraturvidenskaben er stort set værdiløse. Noget bedre går det med diskussionen af