Template for PhD Dissertation - Forskning

svensksprogede) kataloger, at mange fiktionstitler er beriget med termen ’klassiker’, og
selv om det naturligvis i første række angiver en særlig status, er denne status dog
almindeligvis motiveret af et højt æstetisk niveau.
Trods dette observerede fænomen er det dog tydeligt, at disse tvillingesystemer helt
overvejende prioriterer mere traditionelle emnedata. Overordnet er termerne i Kaunokki
organiseret omkring følgende facetter:
• “terms that describe fictional genres and their explanations;
• terms that describe events, motives and themes;
• terms that describe actors;
• terms that describe settings;
• terms that describe times;
• terms that describe other, mostly technical and typographical aspects.”
(Saarti, 1999a, p. 89)
Dette er fuldstændig de samme facetter, som blev benyttet ved indekseringen af
fiktion i Lohtaja, blot må det formodes at Kaunokki er et mere gennemarbejdet produkt,
og Saarti gør meget ud af at forankre de enkelte facetter i andre systemer. Således
fremføres det ikke blot, at ”events, actors, spaces and times are mentioned in almost all
of the previous studies as the main categories of fiction indexing” (Saarti, 1999a, p. 90),
fx i EFAS-systemet, men også at de svarer til MEST i Ranganathans PMEST-formel.
Det sidste er ikke inspireret af Walker, men af Shatford (1986), om end Saarti og
Shatford fortolker MEST lidt forskelligt - og da Saarti endvidere mener, at P
(personality) kan ses som udtryk for undergenre, stiger forvirringen yderligere, for hos
Walker var P’et jo udtryk for først forfatter og dernæst for karaktererne (se 4.4.1).
Implikationen må være, at PMEST-formlen er så diffus i forhold til fiktion, at det nok
vil være klogt at se bort fra den i diskussionen fremover.
Bortset fra trakasserierne med Ranganathan er den mest interessante facet i Kaunokki
”terms that describe events, motives and themes.” Den formulering af hvad-facetten er
ubetinget mere offensiv end Beghtols og placerer snarere Saarti og Kaunokki på linje
med Pejtersen, Ranta og Nielsen. Spørgsmålet er blot, om det også er sådan facetten
fortolkes i praksis, for de tre indekseringseksempler, som Saarti vedlægger fra sin tid i
Kajaani, er ikke overbevisende. Eksemplet i figur 19 (Saarti, 1999a, p. 90) er
repræsentativt.
226