Template for PhD Dissertation - Forskning

11 Konklusion
11.1 DDC, Keystone, ALA og the Great Fiction Question
243
Kapitel 11: Konklusion
Denne afhandling har handlet om klassifikation og indeksering af skønlitteratur, og i
indledningskapitlet blev der udformet tre arbejdsspørgsmål – et hovedspørgsmål og to
underspørgsmål. Heraf havde de to underspørgsmål en mere afgrænset karakter, og de
blev delvis afrundet i forbindelse med de respektive kapitler, henholdsvis kapitel 3 og 6,
men kan kort uddybes her.
Det første underspørgsmål var, om der var en forbindelse mellem DDC, de alternative
systemer, Keystones State Library Associations nederlag i ALA og the Great Fiction
Question. Svaret på dette må overvejende være ja. Det er sigende, at selv om DDC
klassificerer skønlitteratur efter helt andre kriterier end faglitteratur, er det ikke et emne,
som Dewey kommenterer, og i alle de store universelle klassifikationssystemer er
skønlitteratur genstand for en såre beskeden interesse. I forhold til DDC blev det dog
noteret, at kriterierne for udformningen af klassemærkerne efter alt at dømme er
inspireret af litteraturhistorieskrivningen, hvorimod en direkte påvirkning fra the Great
Fiction Question formentlig havde resulteret i et mere værdibaseret system. Fx kunne
man tænke sig, at der var blevet gjort mere ud af lyrikken og dramatikken end fiktion –
et træk, der i øvrigt kan siges at kendetegne Browns Subject Classification, hvor de to
andre storgenrer tildeles langt flere klassemærker end den udskældte fiktion (Brown,
1914, p. 156-57). Men at DDC er baseret på velkendte struktureringsprincipper i
litteraturhistorieskrivningen, gør bestemt ikke systemet uangribelig, for effekten er, at
klassemærkerne stort set er ubrugelige. For fagfolk kan det være en fordel, at litteratur
på et bestemt sprog (eller med fælles originalsprog) har det samme klassemærke, men i
forhold til emnemæssig substans og mere fintfølende formelle karakteristika end
storgenre er DDC tavst, og det er utvivlsomt denne svaghed ved DDC og datidens andre