Template for PhD Dissertation - Forskning

”A fiction analysis system should probably try to discourage interpretation
for the same reasons that non-fiction subject analysis systems try to
discourage critical classification.” (Beghtol, 1994, p. 125)
Det er ikke just et præcist argument, men formentlig er meningen, at bibliografiske
systemer skal undgå subjektive fortolkninger for enhver pris. Fra en kritisk position
implicerer det dog også noget andet, nemlig at Beghtol grundlæggende tilhører den
skole, der hellere siger for lidt end for meget – og netop dér går den afgørende
skillelinje i dag, når det handler om bibliografisk beskrivelse af fiktion. For nogle
teoretikere er det fatalt, hvis beskrivelsen siger noget, som nogen kan så tvivl om. For
andre er beskrivelsen nødt til at tiltage sig visse friheder, hvis den ønsker at være
nogenlunde adækvat. Man kan også kalde dem de defensive og de offensive, og her
tilhører Beghtol afgjort de defensive.
Den sidste præmis ligger i direkte forlængelse af den foregående og er, at EFAS ikke
skal reflektere alt, der måtte karakterisere fiktion, men kun ”factual, relatively
unvarying data” (ibid.). Ifølge Culler (se også 2.3), er det imidlertid ikke muligt at
uddrage denne type data, da der er ”no rigorous way to distinguish fact from
interpretation, so nothing can be deemed to be definitively in the text prior to
interpretive conventions” (ibid.). Beghtol er ikke ganske uimodtagelig for dette
synspunkt, men må naturligvis i sidste instans afvise det – i modsat fald ville det jo ikke
være muligt at udforme et system uden fortolkningsmuligheder. Med en forsigtig
formulering antager hun derfor i stedet, at nogle elementer i fiktion er så konstante, at
analysen af dem kan være rimeligt pålidelig, et synspunkt der underbygges med en
henvisning til nogle undersøgelser, der angiveligt påviser, at forskellige læsere refererer
historier på nogenlunde samme måde.
8.4.2 Facetter og særlige problemer
Hermed er præmisserne på plads, og diskussionen af systemets facetter kan påbegyndes.
I den forbindelse tages der afsæt i psykologen Brewer og filosoffen og litteraten
Ruthrof, der begge har forsøgt at præcisere de størrelser, der konsekvent indgår i fiktion
– for Brewers vedkommende også mundtlige fortællinger. Som det fremgår af figur 16
(Beghtol, 1994, p. 126-127), fremtræder Brewers kategorier (i denne sammenhæng)
meget nøgne, mens Ruthrofs er noget mere udfoldede.
190