Template for PhD Dissertation - Forskning
Template for PhD Dissertation - Forskning
Template for PhD Dissertation - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
7.3 Empiriske undersøgelser<br />
Samlet aftegner de senere årtiers empirisk orienterede undersøgelser en bred vifte af<br />
muligheder. Det er glædeligt, <strong>for</strong> så vidt som tidligere tiders behandling af fiktion i<br />
empirisk henseende hvilede på et uhyre spinkelt grundlag. Bøgerne blev registreret og<br />
stillet op på bestemte måder, men den faktiske viden om effekten af de <strong>for</strong>skellige<br />
procedurer var minimal. På den anden side skal værdien af de nyere undersøgelser ikke<br />
overvurderes. Det skyldes især to ting. Den ene er, at de alle synes at indeholde mindst<br />
et temmelig problematisk punkt. Det har selvsagt konsekvenser <strong>for</strong> validiteten, men det<br />
viser måske også, at selv om ideen om empiriske undersøgelser kan <strong>for</strong>ekomme<br />
besnærende, er de i praksis meget vanskelige at udføre på tilfredsstillende vis. Og det<br />
andet er, at undersøgelserne kun i begrænset omfang kan siges at underbygge eller<br />
falsificere hinanden. Dertil er de simpelt hen <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige.<br />
7.3.1 Opstillingsundersøgelser<br />
Overordnet er det dog muligt at skelne mellem to hovedtyper, hvoraf den ene har fokus<br />
på opstilling, den anden på bibliografiske beskrivelser. Heraf stammer næsten alle<br />
opstillingsundersøgelserne fra 1970’erne og 80’erne, hvor genreopstilling vandt indpas<br />
på en lang række folke- og skolebiblioteker, og hvor det blev undersøgt, hvilke genrer<br />
der blev anvendt, hvordan udlånet blev påvirket, og om brugerne syntes om en sådan<br />
opstilling. Briggs (1973), Harrell (1985) og til dels Spiller (1980) er eksempler på den<br />
type undersøgelser. Efter indekseringens fremmarch siden begyndelsen af 1990’erne har<br />
interessen <strong>for</strong> opstilling imidlertid været hastigt dalende, og i det <strong>for</strong>eliggende materiale<br />
er der kun to eksempler fra efter 1986. Den ene, Saarti (1992), vil senere blive fremlagt<br />
i kapitlet om ham. I den anden, Baker (1988), undersøges det, hvordan nyetablerede<br />
genreopstillinger på tre folkebiblioteker af <strong>for</strong>skellig størrelse i North Carolina påvirker<br />
udlånet af de klassificerede titler. Hovedpointen er, at der er en enorm stigning (349 %)<br />
på det største bibliotek, en pæn stigning på det mellemstore og en solid, men alligevel<br />
ikke statistisk signifikant stigning på det mindste (Baker, 1988, p. 370). Som sådan<br />
synes genreopstilling at være et godt middel til grovsortering af større samlinger, mens<br />
det er tvivlsomt, om det er umagen værd på små biblioteker, hvor lånerne lettere kan<br />
overskue bestanden. Den afgørende svaghed ved undersøgelsen er, at opstillingen på<br />
alle tre biblioteker er yderst primitiv – på to af bibliotekerne er det kun den lettere<br />
158
Change language