Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 1: Baggrund, problemstillinger og metode
Summen af disse forhold er, at tre af de bibliografiske felter, der som regel tilbyder
troværdige og værdifulde indgange til faglitteraturens indhold, kun i ringe grad eller slet
ikke gør det i forhold til skønlitteraturens. Klassemærket fordi det, som reglerne er
udformet, ikke tilbyder emnedata, men kun ydre data og helt overordnede formdata; og
titelfelt og indholdsciterende note, fordi de ofte ikke gør det på grund af titlernes
karakter. I disse tilfælde er emneord og indholdsbeskrivende note derfor de eneste
datakategorier, der kan reflektere emnemæssige eller tematiske størrelser såvel som
mere fintfølende formelle karakteristika. Det gør dem for så vidt ekstra vigtige, og det
skal tilføjes, at såfremt indeksering og indholdsbeskrivende note er tilstrækkelig
facetteret, kan resultatet være lige så dækkende som de i feltmæssig forstand mere
differentierede indholdsdata til faglitteratur. Imidlertid er virkeligheden ofte en anden,
og især har den været det, for internationalt set blev en indeksering af romaner først
indledt omkring 1990, mens indeksering af novellesamlinger, dramatik og især lyrik
fortsat er et sjældent syn, og mange bibliografiske systemer indeholder slet ikke en
indholdsbeskrivende note - hverken til faglitteratur eller skønlitteratur. Derfor var det
frem til omkring 1990 ganske almindeligt, at der simpelt hen ingen emnedata var til
skønlitteratur, og på mange biblioteker er det situationen den dag i dag – i Danmark
gælder det bl.a. Det Kongelige Bibliotek. 6
Efter at være blevet rejst som problem
allerede i 1800-tallet er der dog sket signifikante fremskridt i behandlingen af især
romanen i de sidste tyve år, og det er hele denne udvikling, som det er afhandlingens
anliggende at beskrive. Derfor er den egentlige motivation for at beskæftige mig med
emnet heller ikke så meget de sparsomme indholdsdata i sig selv, men snarere at
historien om dem fortjener at blive fortalt, og at der efter min opfattelse fortsat er rig
mulighed for at forbedre dem, også til fiktion - og at det er relevant. Heraf vil de to
sidstnævnte emner kort blive introduceret i næste afsnit.
6 Det skal endnu engang understreges, at ’emnedata’ konsekvent skal opfattes i min betydning af ordet,
som er snævrere end den, der normalt opereres med inden for biblioteks- og informationsvidenskab.
Endvidere skal det bemærkes, at Det Kongelige Bibliotek siden foråret 2009 har åbnet op for
brugergenererede emneord i REX (privat mail, 2009), og disse emneord kan naturligvis udmærket
være emnedata. Indtil videre (dvs. juni 2009) har denne Web 2.0-teknologi dog kun udmøntet sig i
ganske få emneord – og det både i forhold til faglitteratur og skønlitteratur. Med forbehold for hvad
fremtiden vil bringe, er det således fortsat sandt, at der praktisk talt ikke er emnedata til skønlitteratur i
REX.
17