Template for PhD Dissertation - Forskning

fiktion, hvor behandlingen dog lider under, at der helt overvejende fokuseres på
ekstreme titler. Fordelen er, at EFAS er i stand til at klassificere enhver form for fiktion.
Beghtol tilhører den dominerende gren inden for biblioteks- og
informationsvidenskaben, der lægger afgørende vægt på kvantitative undersøgelser og
objektivitet, og når det ikke rækker, støtter hun sig til andre forskere. Det sidste skal
naturligvis ikke lægges hende til last, tværtimod er behandlingen af andre teoretikeres
arbejder generelt fyldig og sober, men når hun nu vælger at basere hovedklasserne i
EFAS på kun to forskere, kan det unægtelig undre, at den ene, Brewer, er psykolog.
Summen af disse forhold slår igennem som afgørende svagheder i EFAS.
Hovedklasserne heri svarer løseligt til Walkers ’Period’, ’Geographical Setting’ og
’Characters’ og Pejtersens ’Subject-Matter’ og ’Frame’, mens andre kategorier såsom
’Theme’ (Walker) og ’Author’s intention’ (Pejtersen) ignoreres, da de i vidt omfang må
baseres på subjektiv fortolkning. I forhold til de opstillede præmisser er det naturligvis
helt i orden. Sagen er blot, at det er det bestemt ikke i forhold til brugerne, hverken den
almindelige læser eller litteraten. Pejtersen (1974; 1976a) dokumenterer, at førstnævnte
typisk går højt op i læseoplevelsen, og litteraten kan principielt interessere sig for hvad
som helst og under alle omstændigheder en langt bredere palet end de facetter, EFAS
dækker. Således kan EFAS karakteriseres som et system, hvor de lidet
fortolkningskrævende klasser sikrer en høj pålidelighed, men i lyset af litterære værkers
mangfoldighed er hele systemet så snævert udformet, at brugbarheden antagelig vil
være såre begrænset. Af samme grund er det mærkeligt, at Beghtol betragter sig selv
som pragmatiker, for det er hun ikke.
202