Template for PhD Dissertation - Forskning

tilgangen tilsyneladende helt fri, fx var der ikke noget maksimum for, hvor mange
termer, der kunne tildeles. Det betød for det første, at det gennemsnitlige antal termer i
indekseringerne var forholdsvist højt, 12, men også at antallet kunne veksle kolossalt,
fra 3 til 52. I forhold til den enkelte roman lå minimummet på tre til fem termer, mens
det højeste antal termer, der blev benyttet, lå mellem 35 og 52 (Saarti, 2002b, p. 56),
hvor alene de sidste tal naturligvis indikerer, at det samlede antal benyttede emneord
ryger i vejret, hvad de så også gjorde, idet antallet af anvendte termer i forhold til den
enkelte roman spændte fra 122 til 196. I den forbindelse er det interessant, at de to
seriøse titler, Dostojevskijs og Kauranens, med henholdsvis 196 og 190 termer, blev
tildelt flere termer end de øvrige titler, som fik mellem 122 og 159. Saarti (2002b, p. 55)
fortolker dette som et udslag af, at de er mere komplicerede, hvad der udmærket kan
være korrekt, men det kan også skyldes, at de i Ecos forstand er mere åbne end de
øvrige. Under alle omstændigheder må også 122 forskellige termer til en forholdsvis
simpel detektivroman som Simenons dog siges at være et ekstremt højt antal, og alt i alt
blev de fem titler beriget med 632 forskellige termer. Ser man på fordelingen af termer i
forhold til kategorierne i Kaunokki, refererede omkring halvdelen til de såkaldt
tematiske aspekter, ca. 20 % refererede til karaktererne, mens genrebetegnelser og
termer for sted eller miljø udgjorde ca. 10 % hver. Endelig refererede ca. 5 % af
termerne til tid, og en enkelt procent refererede til other-kategorien.
Desværre giver artiklen ikke nogen oversigt over, hvori disse mange termer egentlig
består. Det kunne ellers være interessant, for hvor antallet af termer, der refererer til
motiver og temaer (som vel mestendels bare er emner) må forventes at være meget højt,
er det ret utroligt, at testpersonerne har beriget disse fem titler med omkring 63
genretermer (10 % af 632). I forbindelse med sin præsentation af bøgerne (se 10.4)
bruger Saarti tre! – og selvfølgelig kan Kældermennesket betegnes som fx en
psykologisk roman, og Simenon-titlen er jo ikke bare en detektivroman, men også en
krimi. Men 63? Det virker mærkeligt. På samme måde er det forbløffende, at et
almindeligvis denotativt aspekt som tid reflekteres på mere end 30 måder (5 % af 632
termer), men det skyldes bl.a., at en enkelt testperson konsekvent har beriget titlerne
med samtlige termer for alle de perioder af døgnet, som Kaunokki inkluderer! Med et
sådant eksempel in mente forekommer det plausibelt, at hvis testpersonerne havde kendt
lidt mere til almindelige indekseringsregler, havde forbruget af termer formentlig været
mere behersket.
234