Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 3: The Great Fiction Question og tidlige klassifikationssystemer i USA
saksen. Thomsons løsning er, at hvis dele af fiktionen kan legitimeres, har man et langt
stykke af vejen også legitimeret folkebibliotekernes eksistens.
Men hvorfor blev fiktion og især romanen i den grad blev lagt for had i dele af
befolkningen, og hvordan tacklede folkebibliotekerne den ubehagelige situation? Disse
spørgsmål behandles i 3.2 og 3.3. Som Thomsons eksempel viser, er også
klassifikationen imidlertid en del af problematikken. Er der en forbindelse mellem the
Great Fiction Question og behandlingen af skønlitteratur i DDC og tidens andre
universelle klassifikationssystemer? Og reagerede bibliotekarerne i givet fald på dette?
Det første spørgsmål vil blive diskuteret i 3.4, det sidste i 3.5 og 3.6.
3.2 Amerikanerne og fiktionen i det 18. og 19. århundrede
I kolonitiden og i de tidlige år efter Uafhængighedserklæringen var amerikanernes
interesse for fiktion meget beskeden. I Europa, især i Storbritannien, havde romanens
popularitet været hastigt stigende op gennem 1700-tallet, men i USA manglede
gennembruddet stadig: ”Between 1744, the American publication date of Pamela 16 , the
first English novel to be printed in the United States, and 1789, when the earliest native
novel 17
appeared, fifty-six reprints of foreign fiction were sufficient to satisfy the
popular demand” (Carrier, 1965, p. 25-26). Naturligvis var der også engelske udgaver i
omløb, men ifølge litteraturhistorikeren Carl van Doren (1921, kap. 1) kan det næppe
have været et særligt udbredt fænomen.
Denne situation ændrede sig dog drastisk efter 1789, hvor der på bare tolv år blev
udgivet 350 oversatte titler på amerikanske forlag, hvor udlånsbibliotekerne selv
importerede hundredevis af titler og havde stor succes, og især efter 1820 kan der
endvidere konstateres et ganske pænt antal amerikanske forfattere (Carrier, 1965, p. 26;
Van Doren, 1921, kap. 1). Men dette gennembrud forværrede kun den offentlige
mening. Hvis amerikanerne tidligere havde været tilbøjelige til at ignorere romanen,
16 Richardsons Pamela (tidligere omtalt i 2.4.5) var en af 1700-tallets mest læste romaner.
17 William Hill Browns The power of sympathy; or, The triumph of nature.
49