Template for PhD Dissertation - Forskning

4.5 Afrunding
I dette kapitel er der blevet fokuseret på udviklingen af alternative
klassifikationssystemer til fiktion i Storbritannien. Denne udvikling forløber
tydeligt i tre faser.
Den første fase er snævert knyttet til Ernest Baker, hvis system især udmærker
sig ved at forvandle ydre data, der angår bogens oprindelse, til emnedata, der
angår fiktionsteksten. I historisk lys er dette et væsentligt fremskridt, men bl.a.
fordi systemet snarere reflekterer rammen i form af sted og tid end den tematiske
substans var Baker ikke tilfreds, og hans foretrukne form er noten, der bedre kan
gengive litteraturens helhed, og som han frit kunne udfolde i et par litterære
guides, der med tiden har opnået klassikerstatus. Omvendt kan man antage, at
netop kvaliteten af disse guides er en af årsagerne til, at klassifikationsspørgsmålet
ikke for alvor slog an i Storbritannien før langt senere, om end ideen ikke var
ukendt. Som tidligere nævnt (3.4) åbnede skaberen af SC, Brown, jo op for, at
fiktion kunne klassificeres efter emne.
Det er netop, hvad biblioteket i Halifax forsøger at gøre i begyndelsen af
1930’erne ved at applicere DDC på fiktion, men det møder hård modstand, og
tiden er nu åbenlyst en anden end under the Great Fiction Question. På den ene
side er man ikke (som i USA omkring århundredeskiftet) bekymret over, at fiktion
udgør en stor del af udlånstallet. Tværtimod gælder det om, at få udlånt alle bøger,
herunder fiktion, så meget som muligt. På den anden side bekymrer man sig heller
ikke om (med Burgess som enlig undtagelse) at udvikle lånernes læsevaner.
Resultatet er et antal stort set ens systemer, der helt overvejende er baseret på de
populære undergenrer – også selv om disse genrer generelt måtte udgøre den
ringere del af bestanden. Også i den henseende er Burgess en undtagelse, men i
lighed med Baker er hans systemer ikke overbevisende.
Som første fase er også tredje fase knyttet til en enkelt person, nemlig Robert S.
Walker. Både teoretisk og empirisk er han langt stærkere end sine forgængere, og hvor
disse typisk kun formåede at reflektere en eller to af målestokkens kategorier,
reflekterer Walkers system fra 1970 i hvert fald fire – og det temmelig grundigt. En
svaghed ved systemet var dog, at det måske var rigeligt kompliceret for sin tid, og selv
om det angiveligt var udformet med henblik på kartoteker og indekser snarere end
96