Template for PhD Dissertation - Forskning

115
Kapitel 5: Pejtersen
Som det fremgår, er kategorierne placeret på tre forskellige niveauer. Det øverste –
dvs. emne, ramme, forfatterintention og tilgængelighed - betegnes som dimensioner, og
med hensyn til disse skal to ting understreges. Det ene er, at nummereringen ikke
afspejler et internt hierarki, for som nævnt i 5.4.1 kan en hvilken som helst dimension
være den vigtigste for den enkelte låner. Og det andet er, at dimensionerne ikke
reflekteres direkte i posterne. Dvs. at dimensionerne kun er et middel til at skabe
overblik over systemet i en slags metaklasser.
Under dimensionerne ligger så kategorierne handlingsforløb, psykologisk
udviklingsforløb/beskrivelser, sociale relationer, tid, geografisk/socialt miljø,
følelsesmæssig oplevelse, erkendelse/oplysning, læsbarhed og fysiske egenskaber. Disse
ni kategorier, som siden blev til ti eller tolv 52
, kaldes klasser og udgør hver især en
(ligeledes ikke hierarkiseret) delmængde af en dimension, og det er netop dem, der skal
reflekteres i posterne, og eksemplerne antyder hvordan. De sidste betegner Pejtersen af
og til som underklasser. Selv om dimensionerne altså ikke er hierarkiserede i forhold til
hinanden, indeholder de dog hver for sig en slags hierarki i en facetteret struktur.
Det er det basale, og om originaludgaven fra 1975 (som altså stort set er den samme)
hed det bl.a., at dette ”er ikke en dækkende beskrivelse af skønlitteraturen, men en
dækkende beskrivelse af den almene, rekreativt læsende låners behov og spørgsmål til
bibliotekaren i folkebiblioteket” (Pejtersen 1975, p. 21). Ikke desto mindre kan man
uden videre konstatere, at det er den hidtil mest dækkende beskrivelse af
skønlitteraturen i de alternative systemer til fiktion. For så vidt indeholder Walkers
system meget af det samme, men især i forhold til forfatterintention og tilgængelighed
indeholder AMP-systemet nogle genuine nyheder, og derudover er det helt oplagt bedre
organiseret både med hensyn til struktur og terminologi. Når Walker taler om ’Theme –
Subjective’, taler Pejtersen om ’Følelsesmæssig oplevelse’. Det burde lette forståelsen.
Når Pejtersen alligevel udtaler sig relativt beskedent om sit eget system, skyldes det
utvivlsomt et ønske om at forankre systemet i brugerstudierne frem for
litteraturvidenskaben, og ifølge tallene fra den kvantitative analyse af låner-bibliotekar-
52 I Pejtersen (1989b, p. 29) omfatter tilgængelighedsdimensionen hele fem klasser, men så vidt jeg kan
se, reflekteres to af disse (’main characters’ og ’age of main characters’) kun i forbindelse med børne-
og ungdomslitteratur. Derimod er ’literary form’ en selvstændig kategori i voksenposterne i
eksempelvis Goodstein & Pejtersen (1989, p. 162-64).