Template for PhD Dissertation - Forskning

167
Kapitel 7: Det teoretiske gennembrud
målestokken ikke blive appliceret. Ifølge en undersøgelse af Andersson & Holst (1996,
p. 84) er dette system fra Mölndal dog markant bedre end indekseringssystemet i
Malmø, og sandsynligvis har det været et af de bedste indekseringssystemer i 90’ernes
Sverige.
7.4.3 Ranta
Judith A. Rantas artikel ‘The New Literary Scholarship and a Basis for Increased
Catalog Access to Imaginative Literature’ (1991) er skrevet endnu inden hun havde
taget sin mastergrad i Biblioteks- og Informationsvidenskab og er formentlig en
bearbejdet studieopgave. På den anden side er det værd at bemærke, at hun på det
tidspunkt allerede havde en master i ’American Civilisation’ og også var i gang med en
ph.d.-afhandling i Engelsk, hvad der nok forklarer, hvorfor nærværende artikel synes at
være hendes eneste bidrag til biblioteks- og informationsvidenskaben. Ikke desto
mindre er det en af de helt centrale artikler i den tidlige fase af det teoretiske
gennembrud, og især Saarti har ofte refereret til den (Saarti, 1999; 2000b; 2002). Fire
elementer er særligt bemærkelsesværdige.
For det første argumenteres der for, hvordan moderne strømninger i
litteraturvidenskab, den stadigt mere udbredte tværfaglighed på universiteterne og den
dramatiske udvikling i den kønslige og etniske sammensætning af studerende og
undervisere sammesteds har øget behovet for en emneindeksering af fiktion yderligere
(Ranta, 1991: 4-6). Denne indfaldsvinkel havde ingen benyttet før, og i en knap så
imposant form fremfører Ranta essentielt det samme, som Miller gør tolv år senere.
For det det andet (og i forlængelse af det første punkt) fokuseres der på
universitetsbibliotekerne og ikke folkebibliotekerne. Også i denne henseende er hun den
første på banen, men siden er flere andre kommet til, bl.a. Wilson et al. (2000),
Szunejko (2003) og Vernitski (2007).
For det tredje forsøger hun at præcisere, hvad det særlige ved fiktion er fra en
indekseringsvinkel, og i den forbindelse argumenteres der for, at selv om
indekseringsteoretikere som Pejtersen, Ransley og Shatford kommer fra forskellige
domæner og har hver deres terminologi, så opererer de dog stort set med de samme to
niveauer – et denotativt og et konnotativt.