Template for PhD Dissertation - Forskning

Bibliotekscenter, at undersøge mulighederne for at lade professionelle indeksører
anvende dele af regelsættet” (Pejtersen, 1992a, p. 1).
Med andre ord er reglerne heri ikke rettet mod Boghuset som sådan, men stammer fra
en tid, hvor andre anvendelsesmuligheder var på tegnebrættet. Det er også åbenlyst et
work in progress, men med sine 107 sider gives der ikke desto mindre et enestående
indblik i, hvordan der blev arbejdet med detaljerne i en sen udgave af AMP-systemet.
Som helhed er detaljeringsgraden dog for høj til, at denne afhandling kan yde skriftet
retfærdighed, men i det følgende vil der enkelte gange blive refereret til det udvalg af
regler og retningslinjer for udformningen af poster i Boghuset, som ligeledes er
inkluderet heri.
5.3 Brugerstudier og brugerevalueringer
Når ingen af Pejtersens forgængere udførte egentlige brugerstudier, skal det naturligvis
ses i lyset af, at brugerstudier i det hele taget var forholdsvis sjældne før 1970 42 , men
derudover mente de formentlig heller ikke, at de havde brug for noget sådant, da de alle
var bibliotekarer og med en enkelt undtagelse (Baker 43
) ansat på folkebibliotekerne.
Erfaringen fra den daglige omgang med lånerne er da også noget, de stort set alle
fremhæver, men set fra en senere tid fremtræder mange af deres ofte nok så håndfaste
udsagn om lånerne som mere eller mindre løse påstande, og deres generelt primitive
systemer kan siges at vidne om en begrænset forståelse af såvel litteratur som lånere.
Om Pejtersen kendte disse systemers svagheder i 1973, hvor hun indledte sine
brugerstudier, er uklart, da de først omtales fem år senere. Uanset hvad er det dog
prisværdigt at undersøge, hvad lånerne spørger om – et emne, der kan siges at være
ekstra presserende, da Pejtersen jo ikke var bibliotekar – og som allerede anført (5.2)
42 En tidlig og ret ambitiøs undersøgelse med relation til skønlitteratur er Foster (1936), som søgte at
kortlægge, hvilke fiktionstyper der blev læst af hvilke læsersegmenter. Som det gælder stort set alle
skønlitterære brugerstudier, havde heller ikke denne undersøgelse dog noget at gøre med bibliografiske
poster.
43 Da Baker publicerede sit klassifikationssystem var han bibliotekar ved Midland Railway Institute i
Derby, og hans karriere i folkebibliotekerne blev først indledt i 1904 (Snape, 1995, p. 59).
104