Template for PhD Dissertation - Forskning

tilhængere af forskellige poststrukturalistiske retninger ikke ønsker at bruge det i deres
forskning, er der ikke noget at gøre ved det. Til gengæld vil jeg mene, at resultatet kan
bruges af stort set alle andre – forskere, studerende såvel som almindelige
folkebibliotekslånere.
9.6 Afrunding
I dette kapitel er der blevet fokuseret på de tre af Nielsens artikler, der fokuserer på
bibliografisk beskrivelse af skønlitteratur. Karakteristisk for Nielsens tilgang er, at den i
vidt omfang er baseret på litteraturvidenskab og bredere teoretiske strømninger inden
for især humaniora af den art, som Culler betegner theory. Endvidere er det
karakteristisk, at han koncentrerer indsatsen om nogle få facetter, og velkendte
kategorier – både i bibliografiske systemer og målestokken – som hvem, hvor og
hvornår beskæftiger han sig stort set ikke med. Det indebærer naturligvis ikke, at han
mener, sådanne størrelser skal udelukkes fra bibliografiske beskrivelser, men det
betyder, at han vælger at gå ind i debatten på de felter, hvor han ikke bare selv er stærk,
men som også fremtræder som de ømmeste punkter i bibliografiske systemer til fiktion.
I forhold til målestokken handler det om 2: Hvad, 5: Hvordan og 6: Ved hjælp af
hvilke midler (intertekstualitet).
Heraf berøres intertekstualiten kun ganske overfladisk i forbindelse med den
litteraturhistoriske facet, hvor de andre underfacetter er skabt til at reflektere ydre data.
Derimod er behandlingen af hvad og hvordan markant. I forhold til hvad præciseres
relationen mellem ’emne’ og ’handling’ ikke, da Nielsen snarere synes at betragte
handling som en del af hvordan, hvad der også godt kan argumenteres for. I stedet
skelner han ligesom Ranta (1991) og Hayes (1992) mellem et denotativt og et
konnotativt niveau, hvor det denotative består af bogstavelige elementer i bogen, som
kan kaldes emner, mens det konnotative er baseret på teksten som helhed og kræver en
fortolkning for at blive klarlagt. Det konnotative niveau er hermed også det tematiske
niveau, og da det tematiske er knyttet til selve meningen med bogen, kan man også sige,
at fortolkningen af hvad er tæt på 7: Hvorfor. Naturligvis er det at fastlægge et tema og
så afgøre, hvordan det skal udlægges, ikke helt det samme, men afstanden er kort, og
almindeligvis vil man næppe være i stand til at fastlægge et tema, hvis man ikke også
har en idé om, hvordan det skal forstås.
218