Template for PhD Dissertation - Forskning

6.5 Tre indfaldsvinkler til det bibliografiske gennembrud
Som antydet ovenfor er det ikke let at fastslå, hvad det egentlig er, der udløser den
fornyede interesse for emnedata (og i nogle tilfælde også mere omfattende formdata) til
fiktion. Til gengæld er det, om man så må sige, ret let at pege på et par faktorer, der gør
det svært, og den ene er spændvidden: Gennembruddet er både teoretisk og praktisk, det
vedrører både folke- og forskningsbiblioteker, og det involverer en hel del lande, men
det er ikke lige markant i alle sammenhænge. Summen af disse forhold synes i sig selv
at generere en forholdsvis stor usikkerhed, og det er absolut tænkeligt, at forskellige
forskere og forskellige institutioner også har forskellige motiver. Da hensigten med de
følgende underafsnit er at afprøve nogle mere generelle årsagsforklaringer, er det
imidlertid langt fra muligt at tage højde for alle variable.
Det andet problem er kilderne. I forhold til de etablerede systemer har ALA’s
Guidelines allerede været nævnt, og da DBC påbegynder deres emneindeksering i 1990,
bliver indekseringsreglerne ikke offentliggjort, og tilsyneladende er der heller ikke
andre dokumenter fra perioden, der begrunder initiativet. Dog skal det medgives, at da
DBC endelig udgiver Indeksering af skønlitteratur i 1998, nævner de, at”[f]or en låner,
der søger information om besættelsestiden i Danmark 1940-1945 og om hvordan
befolkningen opfattede perioden, kan skønlitteraturen være lige så relevant som
faglitteraturen” (DBC, 1998, afsnittet Skønlitteratur/faglitteratur). I den forbindelse er
det især fint, at DBC påpeger emnets relationelle karakter (”hvordan befolkningen
opfattede perioden”), men desværre er det det eneste eksempel.
Heller ikke blandt forskerne har der været den store iver efter at forklare fænomenet.
En del af dem nævner naturligvis nogle grunde til, hvorfor bibliografiske beskrivelser af
skønlitteratur skal styrkes, men da grunden som oftest begrænser sig til, at det kan
bibliotekarer eller brugere i en eller anden forstand have gavn af, er det (i lighed med
ALA) ikke indlysende, hvorfor dette skulle være mere attraktivt i dag end tidligere.
Dertil kan lægges, at selv om mange af publikationerne formelt indeholder en historisk
dimension, er tilgangen hertil ofte og paradoksalt nok ganske ahistorisk: Et udvalg af
teoretiske og etablerede systemer opsummeres og kommenteres, men almindeligvis
forankres de på ingen måde i en historisk kontekst. Der er dog et par undtagelser. Saarti
(2000b) peger kort på betydningen af den teknologiske udvikling, mens Miller (2003)
136