Template for PhD Dissertation - Forskning

229
Kapitel 10: Saarti
vide, om det betyder to timer til hver aktivitet – eller to timer i alt. Det gør en væsentlig
forskel, for selv om Saarti selv introducerede Kaunokki, som der skulle indekseres efter,
må man alligevel formode, at især lånerne har måttet bruge ret meget tid på overhovedet
at danne sig et overblik over denne tesaurus. Derimod havde seks af de biblioteksansatte
på forhånd prøvet at indeksere efter Kaunokki.
10.4.1 Beskrivelserne
Hensigten med denne delundersøgelse er først og fremmest at undersøge, hvordan
biblioteksansatte og lånerne vil beskrive et så flertydigt fænomen som romaner, og om
der er nogle forskelle de to grupper imellem (Saarti, 2000b, p.213). Som Saarti
bemærker, findes der meget få empiriske undersøgelser omkring indholdsbeskrivelser af
fiktion, men derudover er det også tydeligt, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt
emneord overhovedet er den bedste måde at beskrive romaner på:
”Abstracting is a good, and perhaps an even better way than indexing, of
describing the contents of a novel. By abstracting, one can describe also
complex thematic and chronological entities.” (Ibid.)
Saarti kobler ikke eksplicit problematikken til Kaunokki, men faktisk er det netop de
to svagheder, der blev peget på ovenfor, som han her forholder sig til: Indekseringens
manglende evne til at gengive handling (kronologi) og komplekse temaer. I den forstand
bør testpersonernes beskrivelser ikke blot betragtes som den nødvendige første etape,
før de kan indeksere, men kan være interessant i sig selv i forhold til udformningen af
bibliografiske noter, og retningslinjerne for beskrivelserne svarer da også til en
forholdsvis fyldig note – mellem 50 og 80 ord. Det krav har nogle af testpersonerne dog
svært ved at overholde, for nok er beskrivelserne i gennemsnit på 68 ord, men reelt
spænder de fra 23 til 186 ord (Saarti, 2000b, p. 217), og da testpersonerne
grundlæggende kan skrive, hvad de vil, giver det vel næsten sig selv, at der også
indholdsmæssigt er stor forskel på beskrivelserne.
Spørgsmålet er imidlertid, om disse forskelle kan kvantificeres. Det er svært, da
prosabeskrivelser ikke som indekseringstermer kan opdeles i forhold til klart definerede
facetter, men agerer mere frit. For dog at have noget at holde sig til prøver Saarti at
etablere seks dimensioner, som beskrivelserne kan holdes op imod. Disse er som følger: