Template for PhD Dissertation - Forskning

139
Kapitel 6: Det bibliografiske gennembrud
tydeligt til udtryk i historiografien, hvor den ’moderne’ (som i dette tilfælde står i
modsætning til postmoderne og derfor også betyder gammeldags) og ’hvide’
historieopfattelse bryder sammen under trykket fra 60’ernes og 70’ernes
venstreorienterede bevægelser (Miller, 2003, p. 92-93). Konsekvensen er, at især
akademikere, men i nogle henseender alle, radikalt omdefinerer deres historiske
identitet. Ifølge historikeren Richard J. Evans udmunder hele opgøret i
“a new emphasis on experience, on human individuals, on emotions, on
irrationality, and in general on all the things that the social-scientific
approach to history had in large measure neglected. In place of a history that
concentrated on quantitative averages, large trends, and big groups came
microhistory, the revival of narrative, and the history of everyday life. Small
was suddenly beautiful. Culture slowly replaced society as the key
organizing concept for the historian’s material.” (Miller, 2003, p. 93)
Isoleret set er dette en beskrivelse af historiefaget, men lignende tendenser gør sig
gældende på en lang række andre felter, ikke mindst det litterære, hvor såvel
litteraturopfattelsen som litteraturbrugen udvikler sig på to signifikante måder. På den
ene side er der tale om en bevægelse inden for de litterære fag, hvor ideen om den
eviggyldige klassiker bliver udfordret, eftersom langt de fleste klassikere er skrevet af
hvide mænd. Det gør dem i sig selv til en suspekt størrelse, fordi klassikerne derved
kommer til at afspejle traditionelle magtforhold. Som krige og ’store mænd’ er
hjørnestene inden for den ’moderne’ historieskrivning, er den litterære kanon det i
litteraturhistorien, og i de senere årtier er det ilde set, hvis en undervisningsplan eller en
litteraturhistorie udelukkende eller blot overvejende er skåret over dead white men.
På den anden side benyttes skønlitteratur i langt højere grad end tidligere som
kildemateriale af folk fra traditionelt ikke-litterære discipliner. Denne opprioritering af
skønlitteraturen og det tværfaglige kan forklares med, at også universiteterne i stigende
grad bliver multikulturelle, og at der fra omkring 1970 er et voldsomt opbrud inden for
især humaniora og samfundsvidenskaberne, hvor nye paradigmer og teorier vælder
frem, ”a fresh 10-20 or so for every incarnation of each –ism” (Miller, 2003, p. 94).
Med hensyn til det multikulturelle kan skønlitteraturen blive attraktiv, fordi kvinder og
racemæssige mindretal traditionelt er blevet marginaliseret i den hvide mands
historieskrivning, og med hensyn til teorierne er mange af disse kendetegnet ved, at de
ikke så meget er knyttet til en bestemt disciplin, som de er udtryk for et bestemt