Template for PhD Dissertation - Forskning

strengt taget forkert, men i kraft af den kunstfærdighed, som skønlitteratur er udformet
med, kan historien synes større eller anderledes end det ekspliciterede, og i nogle
tilfælde kan resultatet udmunde i en tvivl om, hvad der ’egentlig’ er sket. Lappede han
faktisk cyklen, eller er det bare noget han drømte. Eller kan der måske ligefrem være
grund til at antage at fortælleren lyver? Som sådan er vurderingen af forholdet mellem
det skete, det sagte og det skrevne helt afgørende for forståelsen. På den anden side er
det, i kraft af kunstfærdigheden, også så kompleks en relation, at skal den reflekteres
eksplicit i den bibliografiske beskrivelse (og ikke bare være en implicit forudsætning for
denne), så vil det være mest hensigtsmæssigt at gøre det i forbindelse med kategorien
hvordan. I så fald kan hvad springe mellemregningerne over og fokusere på
slutproduktet, dvs. de konkrete handlinger (med emnemæssige implikationer), hvorefter
denne del af målestokken kan nøjes med at spørge til de to dimensioner, der blev nævnt
ovenfor: Reflekterer systemet noget, der ligner emner? Og reflekter det ’bevægelsen’,
dvs. handlingen?
2.4.3 Hvor og hvornår
Disse to kategorier refererer naturligvis til tid og rum (eller sted) og er også i andre
henseender så beslægtede, at de med fordel kan behandles under ét. Således fremgår
handlingens tid og sted ofte helt entydigt, ikke mindst i realistisk betonet epik, og ifald
der er mange af slagsen – altså mange tider og steder – lader de sig normalt indordne
under nogle overordnede begreber, fx årti og land. Omvendt konkretiserer mange digte
ikke et hvor og hvornår, og for alle storgenrer gælder det, at det ofte kan være svært at
præcisere, hvor og hvornår der fortælles fra, hvad der i nogle tilfælde kan være
betydningsfuldt. Alligevel må det formodes, at disse kategorier som helhed er
væsentligt nemmere at arbejde med i bibliografiske beskrivelser end hvem og hvad, der
begge stiller langt større krav til selektion.
Imidlertid er det også et fællestræk ved hvor og hvornår, at de groft sagt kan fungere
på to forskellige måder i litteraturen: i nogle tilfælde synes de kun at udgøre en mere
eller mindre vilkårlig ramme, i andre tilfælde kan de fortolkes som tematiske størrelser.
Der er forskel på en roman, der blot har en given periode og et givent sted som
baggrund, og så en roman, der først og fremmest prøver at skildre en bestemt epoke et
bestemt sted. Men medmindre det bibliografiske system har nogle klare retningslinjer
på området eller decideret skelner mellem ramme og temaer, kan det være umuligt at
38