Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 4: Alternative klassifikationssystemer i Storbritannien
Thackeray, Dickens og George Eliot. At udelukke fiktion fra biblioteket ville følgelig
også ekskludere forfatterskaber som disse, hvad der for de fleste i det britiske
borgerskab, herunder bibliotekarer, ville være ganske utænkeligt. Som Archibald
Sparke, bibliotekar i Carlisle, formulerede det i Library Assistant i 1899:
”Thackeray said ’Everyone ought to cultivate the acquaintance of his
betters’, and no one can read Black, Blackmore, Dickens, Eliot, Kingsley,
Meredith, Oliphant, Scott or Thackeray without feeling that they are in the
company of betters, and without feeling better and wiser.” (Snape, 1995, p.
38)
Hovedparten af de store britiske forfattere skrev for den borgerlige middelklasse, som
til gengæld beundrede forfatterne, og som helhed udtrykker de britiske bibliotekarer en
større varme for disse forfattere, end tilfældet var i USA.
Men netop fordi den store britiske litteratur var så intimt forbundet med borgerskabet,
blev der slået ekstra hårdt ned, når grænserne for denne klasse blev overskredet, og
generelt er den britiske debat præget af en klassebevidsthed, der er langt mere udtalt end
hos amerikanerne. Dette tema blev allerede anslået i 1850, da parlamentarikeren Joseph
Brotherton sagde, at offentlige biblioteker ganske enkelt var ”’the cheapest police that
could possibly be established’” (Snape, 1995, p. 20). Udover de mere diffuse
oplysningsidealer var bibliotekerne åbenbart et værn mod kriminalitet, og i det hele
taget var de utvivlsomt også et forsøg på at få den hastigt ekspanderende arbejderklasse
til at overtage borgerskabets værdier. Det indebar bl.a., at fiktion skulle være velegnet
til højtlæsning i familien, hvad der var det samme som, at den mere end alt andet skulle
være moralsk. Var den udsvævende, moralsk tvetydig, udpræget samfundskritisk eller
blot negativ over for tilværelsen i almindelighed, var det ikke litteratur for victorianere,
og 150 år efter udgivelsen var en del biblioteker fortsat ikke indstillet på at udlåne
Fieldings klassiker Tom Jones, for som det blev formuleret i Doncaster i 1913, så var
det ”’not a suitable book for young people – or for old people, either’” (Snape, 1995, p.
40). I Birkinhead kunne Fieldings værker dog udleveres, såfremt bibliotekaren kendte
låneren! Også Hardy, Smollett, Wells og flere andre anerkendte forfattere var i
27 Som nævnt (3.3) udgjorde bestanden af fiktion på det gennemsnitlige amerikanske folkebibliotek 24 %.
75